NFSGrundtvig_1923

199 Egenkærlighed og hadsk Misundelse, men kun i venligt Fællesskab med ædel Kappelyst: F æ 11 e s a a n d e n, der maa besjæle os, lige saa vel for, at hver Stamme kan udvikle sin Ejendommelighed, som for at vore Avindsmænd altid kan finde et kronet Hoved fast i Sadlen. Grundtvig var ogsaa med ved Studentermødet i Kristiania 1851, og han deltog endnu i Mødet i København 1862. Og de skandinaviske Kirkemøder i København 1857 og 1871 talte ogsaa ham blandt de ivrigste og gladeste Deltagere. Endnu paa et Omraade kunde Grundtvig arbejde sam­ men med de national-liberale: I Kampen for P r e s s e f r i ­ h e d . Han mente vel, at Kongens Enevælde i Øjeblikket var den bedste Regeringsform; men han hævdede med stor Styrke, at Folket maatte have fuld Ytringsfrihed, og at ethvert Baand paa den er fordærveligt. Den gældende Trykkelov (af 27. September 1799) havde, siger han, nedslaaet Modet og af­ brudt Oplysningsværket mere, end mange veed. Den kom som falden fra Skyerne, og det varede længe, inden man i Læseverdenen lagde Mærke til andet end Sædet paa Vand og Brød, Tugthuset, Slaveriet, Landsforvisningen og Hen­ rettelsen, hvormed der truedes for lidt »sort paa hvidt«, som man dog af Erfaring vidste var noget, der hverken slog Folk ihjel eller styrtede Troner, men noget, som selv det godmodigste og elskeligste Menneske i et overilet Øjeblik eller en ophidset Stemning fremfor alt i de letsindige Ung- domsaar kunde lade slippe af Pennen uden mindste Tanke om at gøre Ulykker. Disse Trusler og et Par afskrækkende Eksempler (P. A. Heibergs og M. C. Bruns Landsforvisning) og vel især de ældre Skribenters pludselige Tavshed eller vemodige Klager og betænkelige Miner gjorde, at de unge Skribenter, som jo maa vokse op i Læseverdenen, enten ude­ blev eller vendte sig for det meste bort fra det virkelige og nærværende Menneskeliv, især fra alt, hvad der kunde kaldes politisk og republikansk eller i levende Forstand folkeligt, saa var der ikke med det nye Aarhundrede opstaaet Digtere, der dels af Naturen er Vovehalse i Ordets Kreds og dels i Politiken den Gang betragtedes som uskyldige Børn, da vilde aabenbart selv Navnet af en dansk Literatur i Slutningen af Menneskealderen 1800—30 været forældet, men selv nu op-