NFSGrundtvig_1923

157 nogen Haab!« svarede Grundtvig: »Ja, saa søger jeg det heller ikke, Deres Majestæt, thi jeg er for gammel til at blive holdt for Nar i Kancelliet«. Hertil svarede Kongen venligt: »De kan jo give mig Deres Ansøgning«. Det gjorde Grundtvig, og den 28 . Maj blev han udnævnt og den 9 . Juni indsat i det Embede, hvor han blev til sin Død. Forholdet mellem Grundtvig og Mynster fik endnu et Grundstød i Aarene 1839— 1840 i Anledning af et Forslag, Mynster havde udarbejdet til en ny A l t e r b o g . Lige siden Bastholms Tid havde der været Tale om et nyt Kirkeritual, og navnlig følte de rationalistiske Præster sig besværede af det gamle, især dets tydelige Ord om Arve­ synden og Jesu Fyldestgørelse samt naturligvis Forsagelsens Ord i Daabspagten. De lempede derfor tit Ordene efter deres Opfattelse, ude­ lod og føjede til, hvad der forekom dem passende. Dette førte til forskellige Angreb paa Præster i deres Embedsger­ ning, og da P. C. Stemann, en Lovens Mand lige til Finger­ spidserne, var bleven Kancellipræsident, udgik der 12 . Avgust 1829 en Kancelliskrivelse, der paalagde Præsterne ved alle kirkelige Handlinger, særlig ved Daaben »nøje at følge de foreskrevne Formularer«. Dette ænsede den gamle Stifts­ provst Clausen og hans Svigersøn P. C. Stenersen Gad saa lidt, at den første i Stedet for Forsagelse af Djævelen, alt hans Væsen og alle hans Gerninger spurgte: »Forsager du Synden og alt ondt, som er Gud mishageligt?« ligesom han af Trosbekendelsen udelod Leddet: »nedfaren til Helvede«; den anden sagde ved Nadveren ikke: »Jesus Kristus, som nu har bespist Eder med sit hellige Legeme og skænket eder sit dyrebare Blod, hvormed han paa Korset har gjort Fyldest for alle eders Synder . . . . « , men: »Jesus Kristus, til hvis Ihukommels I helligholder denne Handling . . . . « Over begge disse Præster blev der ført Klage, og Gad fik 5 . Juli 1831 en skarp Irettesættelse af Biskop P. E. Müller, mens Stiftsprovsten 22. April 1834 fik et bestemt Paalæg om at holde sig Ritualet efterrettelig. Ved saadanne Tilfælde var det gamle Ritualspørgsmaal blevet endnu mere brændende, og allerede i November 1832 havde næsten hele Københavns Præsteskab henvendt sig til Kongen om Revision af Ritualet. Det blev derfor 22. April