Musikforeningens_1

— Pianofortet — 91 skrives som „et stort Clavicembalo med tvende Rader Glav-Stykker belagte med Perlemor, Semitonerne med Skildpadde og Messing- Løvværk udi; bag ved Glavesserne Messing i Ilden ægte forgyldte Portaler, indvendig omkring med Spejlglas, Kongens hele Jagt ind­ lagt i Skildpadde, hvoriblandt Kongen til Hest forestilles, med flere smaa Figurer etc. Foruden et prægtigt Maleri paa Dækkelens indre Side, der forestiller Europa i en hvid Beufel etc. Det har 4 Registere foruden Bantholine, Luth og andre desl. behagelige Forandringer, end sige de prægtige pompeuse Toner, der høres i samme. Det er udvendig tilligemed Foden forneret og med smukt Bildthugger-Arbejde vel besat“. Instrumentet var af retskafne og upartiske Kjendere vurderet til 4000 Rdl. og blev vundet af Kon- ferensraad Bram. Den mindste Gevinst, et lille Klaver til 30 Rdl., fik Dronningen. 1772 averteres første Gang til Salg „et Instrument kaldet Forte P iano“, og til Oplysning meddeles, at det spilles som etK lavecin og er af en meget behagelig Tone. Paa Auktionen efter Scheibe i 1776 var bl. a. ogsaa et „Piano Forte“. Wroblewsky var den første, som her i Landet forfærdigede Piano-Forter (1780). Men de første danske Instrumenter af denne Art, der kunde kon­ kurrere med Udlandets, forfærdigedes af P e t e r C h r is t ia n U ld a hl, en dansk Mand, der havde uddannet sig i Wien og i 1809 etable­ rede sig i Kjøbenhavn. De allerfleste Pianoforter kom ind fra Ud­ landet, og Kampen mellem engelske og tyske Instrumenter var i Firserne i fuld Gang. Det lille taffelformede Pianoforte, som Du Puy efterlod sig ved sin Bortrejse fra Kjøbenhavn, bærer Indskriften „Meincke Meyer et Pieter Meyer Fecerunt Hamburg“. Dets Omfang­ er fra Contra A til trestrøget f. Uldahls Instrumenter havde alle 51/2 Oktaver. Han gjorde især Flygeler og opretstaaende Pianoforter. Det var dog langt fra at Pianofortet i forrige Aarhundrede fortrængte de ældre Klaverinstrumenter. Kunzen brillerede som Virtuos paa Klavicembalet. Klaveret var den unge Weyses Ynd- lingsinstrument. „Paa Fortepiano“, skriver han, „kunde jeg i lang Tid ikke ret komme nogen Vej, da mit Anslag var for svært. Det har kostet mig flere Aars Øvelse at tilegne mig det lette Anslag, der udfordres til dette Instruments delikate og udtryksfulde Spilh - m aade“. Den fø rste Pianofortevirtuos, man fik at høre offentlig hei i Kjøbenhavn, var Kapelmester Maschek fra Prag, som den 14. Sept. 1787 gav en Koncert paa Theatret. Sonaten og i ældre Tid Suiten var den rette K la v e r m u s ik . Til lettere Underholdning tjente