Musikforeningens_1

34

— Italienske Koncerter —

forkastedes ogsaa den lærde, kontrapunktistiske Stil, hvor Harmonien var alt og Melodien intet, som unaturlig og forældet. Scheibes „kritiske Musikus“ forbereder og indleder den saakaldte klassiske Epoke i den tyske Tonekunst. Pietismen i Christian VI’s Tid havde ved Forbudet mod alle theatralske Forestillinger faaet sat en Dæmning mod den italienske Operas Indtrængen. Men den kunde ikke forhindre, at Smagen for den sanselig betagende, yppig forsirede italienske Musik alligevel udbredte sig. Det kjøbenhavnske Publikum fulgte den almindelige Strømning, og Brydningerne mellem de forskjellige Smagsretninger lode ikke længe vente paa sig. I Januar 1743 koncerterede en italiensk Kapelmester Leonh. Pe s c a t o r i paa Bryggernes Laugs- hus. Han gav baade Vokal- og Instrumentalmusik til bedste og fik hele 2 Kroner for Billetten1). Den Lykke, disse Koncerter gjorde, var uhørt og oprørte Scheibe i den Grad, at han to Aar efter endnu ikke havde forvundet det. „Dette Menneske“, skriver han om Pescatori, „har nogle Steder vundet et fast utroligt Bifald, ihvorvel det varede ikkun kort“. Og han karakteriserer ham som en forløben Italiener, en Fusker, en Vindbeutel, der egentlig hed Fischer og havde forvansket sin Faders Navn blot for at lade mere italiensk. Det var jo imidlertid nu bleven Mode „at hæve alle Italienernes musikalske Daarskaber til Skyerne og at beundre dem saa at sige med foldede Hænder og bøjede Knæ“ 2). Scheibes Vrede var ikke ganske ubeføjet; men det var Publi­ kum, som mest havde fortjent den. Det nøjedes nemlig ikke med at begejstres over den fremmede Koncertgiver, det svigtede sine egne. Musikkollegiets Koncerter paa Bryggernes Laugshus maatte gaa ind. De „mange Liebhabere“, der hidtil havde passeret nogle Timer ved Musiken paa disse Koncerter, vare bievne saa faa, at den gamle Koncertsal hos Sr. Cardinal i Pilestræde nu var stor nok. Her begyndte da i Slutningen af Januar Maaned 1743 en ny Række Interessentskabskoncerter. Man forsøgte i de første Dage af November, om det nu ikke atter skulde kunne gaa med Onsdags­ koncerterne i Laugshussalen. Men de to første Koncerter gave Underbalance. Foretagendet var ved at strande, da „nogle Velyndere af god Gout udi Musik“ traadte til og begjærede, at Koncerterne skulde

L Extraord. Relat. Nr. 2. 2) Fortalen til 2den Udg. af „Der krit. Mus.“ 1745.