Musikforeningens_1

33

— Scheibe —

Orgelbygger, for livem det imidlertid var gaaet tilbage, saa at Sønnen saa sig nødsaget til at opgive Studeringerne for at tjene sit Brød ved Musiken, som han havde havt Kjærlighed til fra Barn­ dommen af. Han uddannede sig navnlig som Klaver- og Orgel­ spiller, søgte gjentagne Gange Organistembeder men blev forbigaaet, som han mente, med Urette. Fra dette kom Fjendskabet til Bach, der var blandt dem, som havde Indflydelse paa Besættelsen, og det skulde ikke bidrage til at fremkalde et forsonligere Sindelag, at denne komponerede og opførte en satirisk Kantate „Der Streit zwischen Phobus und Pan“, i hvilken det antoges, at Scheibe var fremstillet som Midas. Da han nu altsaa saa sig skuffet i sine Forhaabninger om at opnaa en fast Stilling ved en af Kirkerne, kastede han sig med en næsten utrolig Energi over Kompositionen og skrev i Løbet af de følgende 6—7 Aar en Mængde Kirkemusik, Koncerter, Symfonier etc. etc., der rnaa tælles i Hundreder 1). Af større Betydning for Udviklingen af hans Individualitet end denne rastløse Produktion, der ikke udsprang af nogen virkelig frugtbar skabende Evne, vare de Paavirkninger, han modtog fra Universitetet. Han følte sig mægtig tiltrukken af den Wolfske Filosofis klart forstandige, systematiske Aand og vandt under Til­ egnelsen af de af Gottsched forfægtede æsthetiske Anskuelser et nyt Grundsyn paa Tonekunsten, som han senere hen, da han havde nedsat sig i Hamborg, udviklede i sit Tidsskrift „Der kr i t i s che Mu s i ku s “ (1737—1739), et Værk, der paa Grund af den Klarhed, Konsekvens og Sikkerhed, hvormed dets Grundprincip er gjennem- ført i alle theoretiske og praktiske Spørgsmaal af Vigtighed, altid vil staa som et Hovedværk i det 18de Aarhundredes musikalske Literatur, skjønt selve Forfatterens rationalistiske Standpunkt med dets stærke Betoning af Fornuften paa Fantasiens Bekostning mere havde en forbigaaende historisk Berettigelse end nogen absolut Gyldighed. Han vilde være en Reformator, Musikens Gottsched. Hvad der især gav „den kritiske Musikus“ aktuel Interesse og satte Sindene i Bevægelse, var dens skarpt formulerede nationale Protest mod den herskende Italianisme, mod at det blot klangskjønne og melodisk iørefaldende blev foretrukket for det udtryksfulde og tankevægtige, Fantasiens Luner for den regelbundne Orden og det kyndigt og omhyggeligt udførte Arbejde. Men paa den anden Side

') Autobiografi i Matthesons „Ehrenpforte“. Spitta: „Joh. Seb. Bach" II, især p. 476 ff. Musikf. Festskrift. I. °