Musikforeningens_1

35

— J. E. Iversen —

kontinuere, „og at man ikke skulde kiere sig efter dem, som søgte Misbrug udi Musiken“, hvorfor da „Musici ved Koncerterne paa Bryggernes Laugshus“ paany indbød alle dem, som om Aftenen fra Kl. halv 6 vilde passere et Par Timer „med fornuftig Musik“, tii den Koncert, som den 20de November skulde holdes samme­ steds, og hvor man vilde opvarte med særdeles vel udsøgte Piecer og bl. a. efter Begjæring mecl „en stærk Kantate“ med Trompeter og Pauker B- Dette Avertissement efterfulgtes ikke af flere, og det tør saa- ledes antages, at Onsdagskoncerterne efter alle overstaaede Besvær­ ligheder atter gik deres regelmæssige Gang, indtil Koncertvæsenet i Maj 1744 indtraadte i et nyt Stadium ved Oprettelsen af Det mu s i k a l s k e Soc i e t e t , der maa betragtes som en Fortsættelse af det ældre Interessentskab i en bedre organiseret Form. Spørges der, hvem der nu egentlig var Drivfjedren i hint Sam­ fund. af Musikdyrkere, der i fire Aar eller mere havde holdt de offentlige Koncerter i Gang selv under kritiske Forhold, da give de knappe Meddelelser, som tilflyde os gjennem den Holbergske Periodes smaa Aviser, ingen Oplysning derom, men Svaret findes uden al Tvivl i den trykte Text til en Passionsmusik af Gr aun „Poetische Betrachtung über das Leiden und Sterben unsers Erlösers“, der ifølge Titelbladets Angivelse blev opført Onsdagene den 18de og 25de Marts 1744 „med godhedsfuld Assistance af nogle fornemme Liebhabere“ paa Bryggernes Laugshus af J. E. I ve r s en, jur. ntr. Gand. J oha nne s E r a smu s I ve r s en var en af de faa Danske, som ved Midten af forrige Aarhundrede gjorde sig virkelig fortjente af Musiken i Hovedstaden, særlig af Koncertvæsenet. Hans Talent og musikalske Dygtighed savne vi Midlerne til at bedømme; vi maa da nøjes med at paaskjønne den Ufortrødenhed, hvormed han vir­ kede for Kunsten som praktisk Musiker, baade som Sanger og Instrumentalvirtuos, som Koncertdirigent, Komponist og Musiklærer. Musiken førte ham sammen med Llolberg, til hvem han ligesom Scheibe kom til at staa i et venskabeligt Forhold. Det fortælles, at Digteren baade var Gjæst ved hans Bryllup og. stod Fadder til hans første Søn. I 1749 eller 1750 blev Iversen Kantor ved Vor Frue latinske Skole, i hvilken Egenskab han komponerede Kan­ taterne til flere akademiske Højtider; da Holberg døde, opførte han

0 Postrytt. 1743. Nr. 88 og 91.

3 *