Musikforeningens_1

— Romancen og Mandskvartetten — 177 efter at det i Sæsonen 1825—1826 var bleven anordnet, at Theatrets Sangere og Sangerinder nok selv maatte give Koncerter og synge deri, men ikke maatte assistere andre indenlandske Koncertgivere. Programmerne til deslige blandede Soiréer vare undertiden brogede nok og kvantitativt særdeles righoldige — 27 Numere have vi truffet paa i 1825 ; Kritiken fandt dem jævnlig ikke meget underholdende. At de ikke desto mindre satte sig fast i Publikums Gunst, beroede paa, at de bød „en let og mangfoldigvis blandet Nydelse“, og blev ikke uden Grund betragtet som et Tegn paa Tidsalderens Letsind og Overfladiskhed. Denne Forkjærlighed for det smaa og let tilgængelige begunsti­ gede Indførelsen i Koncertsalen af et Par vokale Genrer, som ikke blot i Tidens Løb opnaaede stor Popularitet, men ogsaa bleve af Betydning for den nationale Kunst: R o m a n c e n m e d P ia n o f o r t e og d e n f i r s t e m m i g e M a n d s s a n g . Den første var et Produkt af romansk, den sidste af tysk Aand. En italiensk Tenorsanger, P i a n t a n i d a , som opholdt sig her en Vinter og gjorde en vis Lykke, gav en af de sidste Dage i Aaret 1813 en Koncert paa Theatret, ved hvis Slutning han sang nogle Romancer, som han selv akkom­ pagnerede paa Pianoforte, og optraadte ogsaa ved en senere Lej­ lighed offentlig som Romancesanger. Disse Smaasange, hvoriblandt Romancen „Je ne veux pa s“ især synes at have slaaet an, behagede saa meget, at der udkom et Par Hefter, et italiensk og et fransk, tilegnede Prinsesserne Caroline og Juliane. Den første danske R.o- mancesanger var G e t t i, om hvem det blev sagt, at han forstod „den Kunst med lidet at frembringe m eget“. Paa sin Koncert i det musikalske Akademi i April 1815 foredrog han ligesom Piantanida til Slutning italienske Romancer. Han akkompagnerede sig med Guitaren, som da var i Mode. Efter hans Exempel optoge ogsaa andre Kunstnere franske og italienske Romancer paa deres Koncert­ programmer. Dog slog Romancen ikke saa stærkt og hurtigt igjeunem i det offentlige Koncertliv som Mandskvartetten, der bragtes her ind i Foraaret 1819 af et tysk Selskab, som under Navn af „Quintchor- dium“ havde berejst. Tyskland, Holland o. fl. St. og i Kjøbenhavn gav nogle Koncerter indeholdende dels Solonumere for V iolin, Fa­ got og Fløjte, dels firstemmige Sange. Disse vare af Blum ^og de Call, nogle ogsaa af Musikdirektør B t it t in g e r , der stod i Spidsen for det lille, som Navnet antydede, af 5 Medlemmer bestaaende Sel­ skab. Mest behagede Blums Vals „Kleine Blumen, kleine Blåttei Musikf. Festskrift. I. ^