Musikforeningens_1

176

— Tilbagegang i Koncertbesøget —

lig, melodiøs og karakteristisk,- men som Modesmagen kun fandt lærd, grundig og for store Musikkjendere“ x). Denne Fejde havde nærmest Theatret til Arena. I Koncertsalen fortrængte Rossini og hans moderne Aandsbeslægtede uden Modstand ikke blot de natio­ nale Komponister men for en stor Del ogsaa alle andre. Smagen for det brillante og et berettiget Krav paa Afløsning af ældre, for­ slidte Paradenumere med noget ny t, mødtes her i skjøn Forening uden at generes af andre Hensyn. Efter en Koncert paa Theatret i 1822 , hvor Jfr. Zrza assisterede, ironiserer „Literatur-, Kunst- og Theaterbladets“ Kritiker over en ny Balustrade og de gamle Arier. „Der er indrettet en ret smagfuld Balustrade paa Theatrets Prosce­ nium“ . skriver han , „hvilken er bestemt til at bruges ved Koncer­ terne. Da den er temmelig høj, er den især af særdeles Nytte, naar Dørene ikke aabnes for de Solospillere, der mangle Courage og ere af et forknyt Sind, da Publikum, der før kunde sø hele Per­ sonen, nu næppe kan se den halve. For de Sangerinder, der i Al­ mindelighed opvarte med gamle Arier, som baade de selv og Pub­ likum har kunnet i mange Aar, og hvor det naturligvis ikke er noget Under, at de ere saddelfaste, er denne Indretning ikke saa gunstig, da den berøver Synet af deres elegante Garneringer o s v .; men derfor er det da heller ingen Tvivl underkastet, at Skrankerne, saaledes som denne Aften skete, ville, i det mindste for Damerne, blive aabnede“. Der klages ved sannne Lejlighed over det daarlige Besøg; kun nogle faa Loger vare besatte, i Parket og Parterre var der næppe hundrede Mennesker. Og Jeremiaderne over daarligt Hus ved Kon­ certerne hørte i denne Periode, baade før og senere, til Dagens Orden. Udsigten til med Nød og næppe at faa Udgifterne dækkede eller endog sætte Penge til virkede afskrækkende paa Koncertgiverne. For at give Koncerterne en Interesse, som Musiken alene ikke for- maaede at skjænke dem , optoges der undertiden paa Programmet Deklamationsnumere af N ielsen, Mad. W exschall, Ryge eller andre yndede Skuespillere. Saadanne musikalsk-deklamatoriske A f t e n u n d e r h o l d n i n g e r vare oprindelig indførte hertil af den tyske Kunstnerfamilie V e l t h e im , som i Aarene 1810—1814 oftere spillede, sang og fremsagde Digte, dels paa Theatret, dels i Schmetzers Gaard paa Kongens Nytorv. Men de toge især til i Hyppighed,

0 Muth-Rasmussen i en Artikel mrk. „Stops“ i Kjøbenhavnsposten for 1833 p. 642.