Musikforeningens_1
— Musikkonservatoriet — 155 blev aldrig rigtig til noget. I 1825 bekjendtgjorde Siboni, at Kon gen havde tilladt ham at oprette „et Konservatorium for Musiken — fra Begyndelsen for Sangen, men siden for de øvrige Grene af den nuværende Musik — hvilket tillige vil blive en gratis Under visningsanstalt for unge Mennesker af begge Kjøn, hvis Disposition giver Haab om, at de kunne blive duelige Kunstnere.“ Foreløbig vilde han i sit eget Lokale i A m a li e g a d e , nu Nr. 3 , Stuen, foran stalte Sammenkomster af Musikliebhabere af god Opdragelse „for at undervises i at synge godt, hvilket vil blive en Art af Akademi, der kommer til at staa i Forbindelse med Konservatoriet“, og hvor til Adgangen betaltes med 28 Rdl. om Halvaaret for to ugentlige Ø velser1). Det er uden Tvivl disse Sammenkomster, somAbrahams sigter til, naar han fortæller, at Siboni snart samlede en ret talrig Skare af Damer og Herrer, som udførte større Kompositioner f. Ex. Haydns „Skabelsen“, men rigtignok ogsaa sammensatte Musiknu- mere og Kor af Rossinis Operaer, og saaledes dannede et lille pri vat Musikselskab, hvor Deltagerne morede sig fortræffelig og lærte en hel Del. Dette gav atter Fru Brun Ideen til ved Sibonis Hjælp at give musikalske Soiréer, indrettede efter italiensk Mønster, som de romerske accademie di música. „Men denne Omstændighed gav dem strax deres Banesaar“, skriver Abrahams. „De unge Her rer, der assisterede fandt det nemlig altfor barbarisk, at der hver ken blev budt vaadt eller tørt, og efterhaanden faldt de fleste fra." Selve Konservatoriet traadte i Virksomhed 1827 under Sibonis Direktion, og til en Begyndelse fik 9 Drenge og 6 Piger Undervisning -). En Gang om Aaret foranstaltedes med Understøttelse af Kapellet og Theatersangerne en Koncert paa Theatret til Indtægt for Kon servatoriet og tillige som et Slags offentlig Prøve for Eleverne. De Sangere, der udgik fra denne Undervisningsanstalt, kom først den følgende Periode til Gode, i hvilken ligeledes flere andre fortræffe lige Kunstnere, hvis Debut falder i Tyverne eller Begyndelsen af Trediverne, havde deres egentlige Blomstringstid. Til denne nyere Kunstnerslægt hørte A n n a W e x s c h a ll i. B r e n ø e (senere Fru N ie ls e n ) , Jfr. R y s s i å n d e r (Mad. S im o n s e n ) , K ir c h h e in e r , S c h w a r z e n , C h r is t i a n H a n s e n , S a h le r t z o. fl. 1) „Dagen“ 31. Decbr. 1825. 2) Overskoü IV. p. 847.
Made with FlippingBook