Musikforeningens_1
154 — Siboni — uhørt Popularitet, sporedes atter Fremgang i Sangkunsten. Som bekjendt var det G iu s e p p e S i b o n i , en med den gode italienske Sangs Traditioner fortrolig Kunstner og anerkjendt fortrinlig Synge- lærer, der hos os især bidrog til at hidføre denne nye Fase i Sang kunstens Udvikling. Protegeret af Prins Christian gjorde Siboni sin første Indtræ delse i den kjøbenhavnske Musikverden ved en Koncert .eller Fore stilling paa Theatret den 13 . Jan. 1819 , hvor han med Assistance af Cetti og Zinck udførte Scener af „Titus“ og „Vestalinden“. Han blev udnævnt til Kammersanger og ansat som Direktør for Synge- skolen, der begyndte sin Virksomhed under hans Ledelse den 1 . Aug. 1819 . Den henrivende skjønne Tenorstemme, hvormed Siboni i sin Ungdom havde gjort Furore paa de første italienske Operascener baade i og udenfor Italien, havde tabt sin Friskhed, og han trak sig snart tilbage fra Offentligheden som Sanger, skjønt han knap var 40 Aar. Da han i 1822 paa en Rejse til Italien optraadte i Berlin og sang Licinius i „Vestalinden“, et af sine tidligere Glans partier, høstede han kun ironisk Omtale af Kritiken. Hans ypper lige Skole og ægte kunstneriske Foredrag gjorde det derimod endnu til en Nydelse at høre ham i mindre Sager. Paér, der havde kom poneret flere af sine Helteroller for ham, ogRossini, til hvis Trium fer han ligeledes havde medvirket, hørte til hans Yndlingskom- ponister. Som Syngemester gik det Siboni omtrent som Du Puy. Han udrettede en Del, men kunde have udrettet endnu mere. Han blev, efter hvad Oehlenschlåger fortæller i sine „Erindringer“ , „en meget fortræffelig Syngemester, hvad vort Theaterpersonale højligen trængte til, og dannede ogsaa nogle gode Elever, skjønt hans Om gang med de Store, som alle vilde have ham til Privatlærer for deres Døtre, berøvede ham meget af hans T id .“ Til de mest be- kjendte af hans Elever hørte R o s i n e L ø f f le r (Mad. F u n c k ), I d a Wu 1f f og Altistinden Id a F o n s e c a , af hvilke den første dog alle rede havde begyndt at vinde et Navn, før Siboni kom hertil '). Siboni var Stifteren af det første M u s i k k o n s e r v a t o r i u m i lvjøbenhavn. Det „ S y n g e-In s t i t u t for Kjøbenhavns Ungdom af begge Kjøn“, med hvis Oprettelse Zinck begyndte at sysle "allerede i 1799 , havde et mere begrænset og mere populært Formaal og
9 Jvfr. Overskou p. fl. St. og Abrahams „Meddelelser af mit Liv“' p. 130 ff.
Made with FlippingBook