Musikforeningens_1

Virksomhed synes nærmest at have været en Fiasco. I det mindste klages der endnu i 1802 over, at Sangkunsten var i „yderste For­ fald“ 1). • Under denne Misère var det, at Du P u y kom hertil som sendt af Himlen. Den nye Epoke forSangkunsten, som man ventede sig af hans Ansættelse som Syngemester, udeblev rigtignok, hvorvel baade Tenoristen S c h ø n b e r g og Jfr. F u n c k , de to bedste San­ gere, der udgik fra hans Skole, gjorde god Fyldest, især i Koncert­ salen. Han havde for mange Jærn i Ilden, til at han kunde passe alt lige godt. Men ved hans Bortgang led Theatret alligevel et virkeligt Tab, saa at det paany saa helt sørgeligt ud for Sanginstruk­ tionen. Det kom endog dertil, at Kapelmester K u n z e n selv maatte overtage Syngeskolen. Han tog ivrigt og dygtigt fat og havde og- saa den Tilfredsstillelse at se sit Arbejde lønnet saavel med Pu ­ blikums som med Theaterdirektionens Paaskjønnelse. Navnlig den unge G e t t i , Theatrets senere saa bekjendte fortrinlige Baritonist, skyldte ham meget af sin Fremgang. Uheldigvis stod Kunzen nær ved Enden af sin Løbebane, og Tiderne vare ufrugtbare. De gamle bleve for gam le, nogle døde eller trak sig tilbage, og der kom ingen ny e, som kunde udfylde de tomme Pladser. Vi maa dog blandt Debutanterne fra Tiden mellem 1810 og 1820 fremhæve Tenoristen G e o r g Z in c k og So­ pransangerinden E l e o n o r a Z rza , et Par i deres Art baade dyg­ tige og talentfulde Kunstnere, som bleve typiske for deres Tid, den brillante men kolde Virtuositets Periode. Jfr. Zrza var Paërs og Bossinis Sangerinde, ligesom Mad. Frydendahl havde været Nau- manns og Mozarts. Saavel hun som Zinck bleve til uvurderlig Nytte for Koncertvæsenet. Hvorledes det iøvrigt stod til med San­ gen ved det kgl. Theater i 1820 , ses af Webers korte og fyndige Karakteristik af vor Opera. Efter at have hørt d’Alayracs „Slottet Montenero“ skrev han til sin Hustru om Udførelsen: „Orchestei vortrefflich, Chore recht brav, übrigens Gesang fast schlecht“ -). Det maa imidlertid bemærkes, at der ogsaa mange andre Steder hørtes Klager over Sangkunstens Forfald, et Fænomen, som uden Tvivl stod i Forbindelse med den italienske Operas aftagende Ind­ flydelse paa den musikalske Udvikling. Efter at B o s s i n i s Geni havde givet denne Kunstart fornyet Glans og forskaffet den en 0 Jvfr. dog Overskou III. p. 732. 2) „Carl Maria von Weber. Ein Lebensbild“ . Von Max Maria von Weber. II. p. 261.