MiraklernesTid_1700

Peter Henningsen

210

Det sidste kommer klart til udtryk, når han i beskrivelsen lige ud siger, at ”det er statens skyld, at gaderne vrimler af tiggere”. Staten har undladt at skabe ordentlige erhvervsbetingelser for dens befolkning, og i stedet ladet op­ rette uproduktive monopolvirksomheder, der blot genererer underskud på underskud. Handelen og samfundsøkonomien er bundet og styret i stramme tøjler, og det frie initiativ hæmmes og knægtes på alle måder. Stilen i beskrivelsen af Børnehuset er klassisk for tiden. På linie med hans samtidige, Peter Andreas Heiberg, indpakkes samfundskritikken i enten lit­ terære eller burleske gevandter for at sløre det politiske bid og undgå den københavnske politimesters indblanding. For ganske vist var der ikke censur som sådan på dette tidspunkt, men ikke desto mindre havde politimesteren som opgave at rejse sag mod en forfatter, som han fandt var gået for vidt i sin kritik af konge og stat. Såvidt om Riegels. Lad os høre, hvad han selv har at sige. In d led n in g Børnehusets første bestemmelse er med tiden bleven så forandret og forskel­ lig, at benævnelsen, fordum rigtig og passende, nu er så urigtig og upassende, at den ikkun tjener til at forvilde og give urigtige begreber. Dets forandrede skikkelse fordrede altså en ny benævnelse; thi benævnelser, vilkårlige underti­ den af nødvendighed, er det ikke i andre tilfælde. Den til en statue eller billede omdannede knub, kaldes ikke, efter at omdannelsen er gået for sig, en knub. Bygningens udvortes anseelse, altid lukkede porte, faste mure og med jernstænger forsynede vinduer, bringer til rigtigere begreber om dets bestem­ melse. Heraf skønnes ikke tvetydigen, at det er ulykkelige, deres frihed berø­ vede, menneskers opholdssted. De, der bærer lænker, ved man, er slaver. Indenfor porten bliver man hastig var, at alting er indrettet og sigter til at forsikre sig dets indvåneres tilstedeblivelse. Formodningen, man havde om husets bestemmelse, bliver vished. Et sådant syn og især forestillingen om den usselhed, jammer og elendig­ hed, der må findes på et sådant sted og inden sådanne mure, kan ikke andet end gøre tanken om menneskets forvildelser, uordener, laster og deres følger ret levende og gyselig for den tænkende menneskeven. Så er du da på et sted, må han naturligvis sige sig selv, hvor du ved egne øjne vil blive overbevist om, at mennesket, der ved sjæls og legemsgaver er så meget ophøjet over de umæ Niels Ditlev Riegels: Børnehusets statistik