MiraklernesTid_1700

Lasternes ulykkelige ofre 211 lende, kan ved udsvævelser, forbrydelser og misgerninger synke dybt nok til, at det bliver staten en nødvendighed, til ordens, roligheds og retfærdigheds håndhævelse, at berøve forbryderen det, der ingen pris kan sættes på, frihe­ den, og ham selv til forbedring og andre til afskræk, dagligen at lade ham føle hans ilde førte levneds regler. Du betræder, må han videre sige sig, ulykkers forgård, og, når du kom­ mer længere, vil du se dem i deres fulde nøgenhed. Ved et beklemt, af tanken om de menneskelige elendigheder inderligen rørt hjerte, nærmer han sig ind­ gangen, tvivlende, om han bør gå ind. Han kommer indenfor, og, de blege ansigter, gustne kinder, forrevne og pjaltede klæder uagtet, bliver over alt en orden og renlighed var, han ikke formodede, og hos fangerne en opførsel og anstændighed, hvor om han ikke drømte. næppe tør han tiltro det virkelig­ hed, hans tanker forestillede ham som umuligheder. Hans granskende øje undersøger alting med fordoblet flid, og den af un­ dersøgelserne dragne slutning bliver, at han føler sig overbevist om denne, af hans hjerte elskede, sætnings sandhed: at endog i de menneskers bryst, der ved laster, forbrydelser og misgerninger have gjort sig uværdige [til] deres medmenneskers omgang og samkvem, er anstændighed, erkendtlighed, tak­ nemmelighed, retfærdighed ikke så ganske udryddede, som man almindeli- gen indbilder sig; tværtimod vil man blive var, at de virkeligen bor der, når der gives anvisning, anledning og grund til at vise og udøve dem og andre dyder. Den heraf naturligen flydende følge, hvis modsætning troligen iværksæt­ tes, til skam for menneskeligheden, burde virke forandring i mængdens tæn­ ke- og handlemåde. Man burde heraf lære og i gerningen vise: At så billigt og retfærdigt det er, at forsage, afsky, straffe laster, forbrydelser, misgerninger, så ubilligt og uretfærdigt er det, at forhåne, foragte, afsky mennesker, der har været ulykkelige nok, til at gøre sig skyldige deri. De vedbliver, alle de­ res fejl, ufuldkommenheder og laster uagtede, at være vore brødre, og retten, man har til at straffe dem, strækker sig i de fleste tilfælde ikke videre, end at hindre dem fra at forstyrre det almindeliges ro, fred og lyksalighed. Omfan­ get derimod af menneskelighedens rettigheder, der alt for ofte miskendes og krænkes, strækker sig langt videre. Vel den, der beskytter, hævder og forsvarer dem! Opmuntret af det, jeg havde set, erfaret og undersøgt, og bestemt af de anstillede betragtninger, gjorde jeg mig umage for, nøjere at kende hele ind­ retningen, bestyrelsen, indvånernes levemåde, forhold og opførsel, og blev til min fornøjelse var, at den, tilfældige ufuldkommenheder og mangler frareg­ nede, i meget ligner det udkast til en stats indretning, Platon har efterladt.