Melchioriana_1910

39 fyrretyve år siden. Høj og slank, rund bulehat, sorte, spil­ lende øjne, fuldskæg, en tærnet plaid over skulderen, han var ligefrem et paradigma på en veritabel rovercaptajn. Roverne havde lov til at gjøre den modstand de kunde, og de benyt­ tede sig også i fuldt mål heraf, således, at det ikke var sjæl­ dent, at tojet bogstavelig talt var flået af dem, inden de var transporteret til samlingspladsen, som de skulde for at være overvundne; men man pyntede sig heller ikke til den tur. Tilsidst uddeltes medailler, som erhvervedes enten fordi man havde fanget røvere, ført sine folk mønsterværdigt eller lign. Officererne og ældste klasse fik sølvmedailler, de andre mes­ sing do. På den ene side stod »Melchiors Borgerskole« på den anden side »Ved Skovtouren«. Fra skolen er der fra min tid udgået tiere bekendte mænd, af hvilke nogle begyndte i Melchiors skole for senere at gå over i latinskoler. Jeg husker således at have gået sammen med Us s i ng , der senere blev udsendt dommer i Ægypten, med prof. Boas, overretssagfører Carl sen. Flere kendte jernbanemænd som B l i c h f e l d t i Helsingør, Stybe i Glo­ strup. Vor udmærkede borgerrepræsentant, havnebygmester H. C. V. Mø l l er lyser vældigt op blandt gamle Melehiorianere fra tredsårene. Ja hermed vil jeg så slutte, idet jeg ender, som jeg be­ gyndte: at Melchiors borgerskole for mig står som den mest udmærkede skole og med den dybeste respekt, højagtelse og taknemmelighed i mindet om de to udmærkede skolemænd: H. E. Me l ch i o r og L. L. Horn mel.

L e m v ig , i fe b r u a r 1910.

C. P. Jensen.