MælkerietEnigheden_1897-1947

ialt 57 Firmaer, hvis Ret til Eksport blev gjort afhængig af, at de underkastede sig en Fordelingsplan over den samlede Smør­ eksport, som Udvalget til enhver Tid fastsatte. Efter denne Ordning gik ca. 60 % af vor Smøreksport til England, og vi fik til Gengæld uhindret Tilførsel af Korn, Foderstoffer og Raa- stoffer til Margarineproduktionen. Denne Stigning i Smørprisen gjorde det naturligvis mere ren­ tabelt at fremstille Smør end Konsummælk til de gældende Pri­ ser. Stigningen i Osteprisen og det Udbytte, Skummetmælken gav ved Produktion af Kalvekød og Flæsk, trak i samme Ret­ ning. Samtidig bevirkede de høje Priser paa Kreaturer, at mange Landmænd skilte sig af med de Malkekøer, der havde givet mindst Mælk. Det medførte ganske vist en kort Overgang, at Mælkeproduktionen pr. Ko steg, men den samlede Mængde Mælk her i Landet gik ned. 1 1914 havde vi enMælkeproduktion paa 3600 Mill. kg, i 1918 var den kun det halve, 1800 Mill. kg. MÆLKERABATMÆRKER Stor-Københavns Mejerier havde Kontraktpriser paa Mælk. Disse Priser var saa lave, at Producenterne kun opnaaede at faa Skummetmælken betalt med 1-1,5 Øre pr. kg, mens dens Værdi som Kraftfoder allerede i 1913 blev gjort op til 1,72. Vær­ dien til Kraftfoder steg efterhaanden, som Priserne paa Olie­ kager og Foderbyg voksede. Det kunde ikke lade sig gøre at indføre Maksimalpris paa Konsummælk, samtidig med at Pri­ serne paa Smør og Ost var frie. Mælkepriserne i Byerne maatte derfor stige. For imidlertid at hjælpe de mindre bemidlede mod Dyrtidens Følger traf Staten kort før Julen 1915 Foranledning til at yde Dyrtidshjælp. Den blev givet i Form af Rabatmærker til Indkøb afMælk. Dette var dog ikke tilstrækkeligt til at sikre Bybefolkningens Forsyning med Mælk. Da Mælkenøden blev 77