MælkerietEnigheden_1897-1947

Til Gaardens Kælebørn, de trivelige, røde Køer, findes en lys og luftig Sygestald med Plads til 10 »Patienter«. Den er ind­ rettet saaledes, at »Patienterne« er isoleret fra hinanden, men det er svært at faa Lejlighed til at se, hvorledes Køerne befinder sig i disse Omgivelser, da en syg Ko heldigvis er en Sjældenhed paa Lautrupgaard. Alle disse Afdelinger har hver sit specielle Roehus og Red­ skabsrum, saaledes at Værktøj o. 1. ikke benyttes andre Steder end i den Afdeling, hvor det hører hjemme. Mod Vest ligger Kostalden med Plads til 140 Køer — tænker De ikke straks paa et lavloftet Rum med hyggelige smaa halv­ rundeVinduer og godt med Spindelvæv i Krogene—det ser lidt anderledes ud her. Det er ikke nogen Stald, men en Hal, hvor der er højt til Loftet og vidt til Væggene. Fra de høje Vinduer falder et Væld af Lys ind og spejler sig i de hvide, flisebeklædte Vægge. Straks man træder ind, savner man noget, man ellers synes hører uløseligt sammen med en Kostald, nemlig den lune, maaske ofte lidt »kraftige«, Kostaldlugt og de allestedsnær­ værende Fluer. Lugten har man imidlertid fjernet ved Hjælp af et stort Ventilationsanlæg, der samtidig holder Tempera­ turen paa det for Dyrene bedste Punkt, og Fluen er et Fortids­ dyr, der har onde Dage paa Lautrupgaard, bl. a. fordi Gødningen straks fjernes fra Stalden og hver Dag køres ^ Kilometer bort fra Gaarden. Det er en stor Husholdning, der føres her— 140 »Pensionærer« med en glubende Appetit skal bespises flere Gange daglig, der skal store Portioner til, og de skal fordeles hurtigt. Derfor er her Luftbaner til Transport af Roer og Kraft­ foder, og selvfølgelig, tør man vel næsten sige, et moderne Selvvandingssystem. Hø og Halm opbevares paa det brand­ sikre Loft. Vi gaar videre i denne Kostald, der bryder med alle vore til­ vante Forestillinger. 47