MælkerietEnigheden_1897-1947

Salget gik godt, ja i Virkeligheden glimrende. De gamle Kun­ der strømmede i Tusindtal tilbage til de gamle Kuske. Saadan set var Sukces’en aabenbar. Men med Kapitalen gik det ikke saa godt. Etableringsomkost­ ningerne havde været meget store, og da det nye Selskab i Begyndelsen ikke havde haft andet end Inkassationen af de ugentlige 25-Ører, maatte man se sig om efter andre Udveje. Med Interimsbeviser havde man ialt kort efter Starten skaffet ca. 30.000 Kr., en latterlig lille Kapital for et Foretagende, der allerede det første Aar havde en Omsætning paa mere end */2 Million Kr. Veksler var en af disse Udveje, desværre altid en kortfristet, dyr og farlig Udvej. Men den maatte benyttes i vid Udstrækning. Det var særlig Lyngsie, der som Formand for Selskabet havde disse økonomiske Bekymringer. Han brød sin Hjerne med alle Problemerne og var vistnok mange Gange ved at give op. Men saa fik han en uventet pludselig Hjælp. Lyngsie var i de Aar paa Vej til at blive en stor Mand i dansk Offentlighed. Rigtignok var han en af Arbejderbevægelsens mest hadede Mænd. Hadet af de gamle, reaktionære Arbejds­ givere, der med særlig Ængstelse, ja Forbandelse fulgte hans Bestræbelser for at organisere femte Stand. Man kunde endda og maatte finde sig i, at de faglærte, Haandværkerne, organi­ serede sig. Men Arbejdsmændene, det var dog for galt. Han var ogsaa hadet af Landbrugets store Folk, som udmærket kunde se, at en skønne Dag kom Turen til dem, den Dag, hvor ogsaa Landbrugets ufaglærte Arbejdskraft organiserede sig. Men samtidig med, at han var hadet, havde han skabt sig et Navn i Offentligheden. Man anerkendte langt uden for Arbej­ dernes Kreds, at det var et Kulturarbejde af den største Værdi for hele Samfundet, om det kunde lykkes at løfte de nederste Lag, Arbejdsmændene, op til en menneskeværdig Tilværelse. 26

Made with