MælkerietEnigheden_1897-1947

Man anerkendte forøvrigt blandt de mest konservative ikke en Gang Betegnelsen Arbejdsmænd. Endnu langt ind i det nye Aarhundrede betegnede Sessionerne enhver Arbejdsmand som Arbejdskarl, det skulde være saa nedsættende som muligt. Ogsaa paa anden Maade havde Lyngsie henledt Offentlighe­ dens Opmærksomhed paa sig. Han havde været opstillet til Borgerrepræsentantvalgene i København og opstillet som Fol­ ketingskandidat i Horsens, hvor han valgtes i 1898. Han var en kommende Mand, som talte og skrev og blandede sig i de Sager, som interesserede Offentligheden. Her fik han da en uventet Haandsrækning fra Kredse inden for det frisindede, københavnske Borgerskab, som politisk stod i et nært Samarbejde med Arbejderne. Mænd som HermanTrier, Gustav Philipsen, Jacob Marstrand, Benny Dessau, ja helt op til Bankdirektør Heide støttede ham med Midler, saa han red Stormen af. Det var naturligvis Penge, som de fik tilbage igen, og man vil maaske være tilbøjelig til at sige, at det kun var en Pengeanbringelse, endda lille i Forhold til deres Formuer. Men det skal alligevel siges ved 50 Aars Jubilæet, at disse Mænd fortjener Tak og Anerkendelse for deres Hjælp. At der blandt dem ogsaa var danske Jøder, gør ikke Hjælpen mindre agtel­ sesværdig i en Tid, hvor Racehadet har fejret saa uhyggelige Triumfer. Det var da ogsaa med disse Forbindelser, at Lyngsie fik skabt en Ordning, som sikrede »Enigheden« Arbejde under rolige Forhold det første Tiaar. Lyngsie havde ikke undervurderet Vanskelighederne ved at be­ gynde en saa stor Virksomhed. Og de var meget store, maaske endnu større, end han havde tænkt sig. Derfor slog han ogsaa til, da der viste sig en Mulighed for Betryggelse af det unge Selskabs Fremtid. Det danske Mælkecompagni var stiftet i 1895 som et en gros-Selskab. Selskabet havde et Patent paa Be­ handling af Mælken, det saakaldte Casse-System, som bestod 27