MælkerietEnigheden_1897-1947

ninger og blev som Følge deraf brugt til at dæmpe Utilfreds­ heden hos de daarligere lønnede. Dertil kom, at Behandlingen ogsaa var meget militærisk. Københavns Mælkeforsynings Per­ sonale skulde være et Korps, som skulde være Firmaets Skilt ude i Byen, et Vidne om den Orden og Disciplin, der herskede. Men Utilfredsheden voksede. Man saa jo, hvorledes Arbejderne i andre Virksomheder dannede en Organisation, som i mange Tilfælde hurtigt opnaaede gode Resultater. Mandag den 16. No­ vember 1896 om Morgenen gik der en mundtlig Meddelelse rundt til Kuskene paa Mælkeforsyningen: Møde i Aften Kl. 8 paa Gimle! Hvad der egentlig skulde ske, var der ikke saa mange, der vidste. Men Aftenen kom, og næsten alle Kuskene var mødt. Formanden for det planlagte, men endnu ikke paa­ begyndte Dansk Arbejdsmands Forbund, M. C. Lyngsie, talte omOrganisationens Betydning og hævdede særlig Arbejdernes grundlovsmæssige Ret til at danne Foreninger til Varetagelse af deres økonomiske Interesser. Havde der været nogen Usik­ kerhed paa Forhaand, blev den ganske bortvejret af Lyngsies ildfulde Foredrag. Det var Arbejdernes Re t at danne en For­ ening, og ingen nok saa mægtig Arbejdsgiver kunde fratage Arbejderne denne Ret. Resultatet blev, at alle de tilstedeværende indmeldte sig. Der­ imod blev der ikke drøftet eller fremsat særlige Krav overfor Firmaet angaaende Lønninger eller Arbejdsforhold. Men Københavns Mælkeforsyning var ikke til Sinds at finde sig i at have organiserede Arbejdere inden for sine Mure. Firmaet skulde ikke »kommanderes fra Rømersgade«, som det hed. Og den følgende Morgen stillede nye Kuske for at køre ud med Vognene og oplæres i Arbejdet. Dette vilde de gamleArbejdere ikke gaa med til, og efter nogle ret voldsomme Forhandlinger med Ledelsen, nægtede de at køre ud, og Mælkedrengene fulgte dem i Strejke. 22