LivetIKjøbenhavn

90

konstruerede Punscheske. Det var intet let Arbejde, thi Mange sendte deres Glas temmelig ofte ned for at blive fyldte paany. Det var derfor en stor Let­ telse, da man opfandt vandrende Punschekrus. Der vankede dog ikke altid varm Mad. Ofte lod man det blive ved en kold Anretning, men den forstod man rigtignok ogsaa tilgavns at arrangere. Man satte ikke nogle afskaarne Billinger af den foregaaende Uges forskjellige Middagsretter paa smaa Assietter for sine Gjæster. Nej, disse medbragte en rigtig god Appetit og vilde nok selv se, hvad det var man gav dem at spise. Alting maatte derfor helt paa Bordet, som ved en saadan Lejlighed bog­ stavelig bugnede af Mad: paa den ene Ende den hele stegte Gaas, paa den anden den hele røgede Skinke med det krusede Papir om Skanken. Mel­ lem disse knejsende Fløjmænd opstilledes nu den hele øvrige Styrke, bestaaende af en Oxetunge, et stort Stykke røget Lax, Rullepølse, salt Kjød, Spege­ pølse, Æg og Anchiovis, Ost o. s. v. o. s. v. Der var nok for Øjnene at se paa, for Hænderne at skære for, for Tænderne at tygge, for Ganen at smage, for Maven at fordøje. For at hjælpe den sidste i sin vigtige Gjerning sattes, saasnart Alt var skaaret for og begyndt at gaa rundt, ogsaa Snapsekaraflen i Bevægelse. En Opsats med to Karafler til Kognak og dansk Brændevin var i hine Tider et Stykke, der ikke turde savnes paa noget Aftensbord; ved Siden deraf stod en Bakke med en

Made with