LivetIKjøbenhavn
91
ta lrig ‘Mængde Snapseglas, der fyldtes og gik rundt til Brug for Herrerne, medens Værtinden ofte trak terede Damerne med en lillebitte Snaps Solbærrom eller Kirsebærbrændevin. Nu var man vel forberedt til at nyde den varme Punsch, hvis liflige Duft al lerede længe havde pirret Ens Næse, og hvis dejlige Smag lokkede det ene Glas ned efter det andet baade til Smørrebrødet og den derefter følgende Kage. Det er intet Under, at den gode Mad og Drikke ogsaa havde dengang den samme oplivende Virkning som nutildags. Saasnart derfor den første Hunger var stillet, kom Tungen tilgangs, og om ogsaa Kon versationsstoffet ikke var fuldt saa rigt som nu, var der dog altid Stof nok til at holde cn livlig Sam tale vedlige. De Fleste vidste jo dog gjerne lidt om den udenlandske Politik, navnlig om Tilstanden i det urolige Frankrig og Gangen i det brændende orientalske Spørgsmaal; man havde jo den privili gerede Berlingske Avis og den kjære »Dag«, som begge havde Lov til at fortælle deres Læsere om hvad der foregik ude i Verden. Den franske Ke volution havde ogsaa kastet lidt Gjæringsstof ind i den sindige danske Befolkning, som under Ledelse af Kjabenhavnsposten og den Frisindede begyndte at føle sig trykket af Censur og Politi og nok havde Lyst til selv at have et Ord med at sige, hvor det gjaldt om at ordne Statsforvaltningen og udskrive Skatter; Stænder-Institutionen og dens Forhandlin
Made with FlippingBook