LegatorStiftelser

BERETNING

OM

LEGATER og STIFTELSER UNDER BESTYRELSE AF KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTANTER OG LEGATER OG FOND DER BESTYRES AF BORGERREPRÆSENTATIONEN I FORENING MED ANDRE AUTORITETER ELLER INSTITUTIONER SAMT LEGATER SOM I TIDENS LØB VIL ELLER KAN GAA OVER TIL BESTYRELSE AF BORGERREPRÆSENTATIONEN M. M.

KØBENHAVN TRYKT I UNIVERSITETS BOGTRYKKERIET (J. H. SCHULTZ A/S) MCMXIV

KØBENHAVNS KdMMUNEBIDLIOTEKER HOVEDBIBLIOTEKET

Udgiven paa Legatudvalgets Foranstaltning ved Legatsekretær A. F. Wedele og Legatudvalgets p. t. værende Ordfører.

1 6 AU615.

li

NIELS BROCK o g h u s t r u

LENE BREDAL

EFTER MALERIER PAA BØRSEN I KØBENHAVN .

Naar der til nærværendeBeretning er føjet en Gengivelse af ovenstaaende Billeder, saa er Hensigten hermed ikke alene at fremhæve den Betydning, som Ægteparret Brock har haft ved Grundlæggelsen af den velgørende Virksomhed, der senere har udviklet sig gennem de til Kjøbenhavns Borger­ repræsentation skænkede Legater, men for tillige — med Niels Brock og Hustru som typisk Eksempel paa det gode Borgersind, der gav sig Udtryk i Trang til at lindre Nød og Savn blandt den Bys Befolkning, hvortil de selv hørte — at udtale en Tak og Anerkendelse overfor a l l e , som i Tidernes Løb har fulgt dette Eksempel, og derved har stil­ let saa rige Midler til Forsamlingens Raadighed, at denne i stedse stigende Grad har kunnet række trængende Med­ borgere og Medborgerinder en hjælpsom Haand i Over­ ensstemmelse med Legatstifternes Tanker og Ønsker. — Tillige udtales Haabet om , at det samme gode Sindelag ogsaa i kommende Tider maa give sig mangt et lignende Udslag, til Gavn og Støtte for vor By og dens Borgere.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Side

Indiedning. T. Legater, alene henhørendé under Borgerrepræsentationens Be­ styrelse (herunder indbefattet den Soldinske Stiftelse) .......... 1— 244 II. Hambros Badeanstalt ................................................................................. ....2 4 5— 246 III. Legater, Fond m. m., der bestyres af Borgerrepræsentationen i Forening med andre Autoriteter eller Institutioner, samt Legater, med Hensyn til hvilke Forsam lingen udøver visse Rettigheder ......................................................................................................247— 288 IV. Statusoversigt over de i Beretningen under I, II og III om­ handlede Legater, Stiftelser m. m. ult. Marts 1913 ...........................289— 293 Y. Legater, som i Tidens Løb vil eller kan gaa over til Bestyrelse af Borgerrepræsentationen .........................................................................295— 318 VI. Sammenstilling af Legaterne efter deres F o rm a a l...........................31 9— 337 VII. Fortegnelse over de Borgerrepræsentanter, der har været eller er Medlemmer af L e g a tu d v a lg e t....................................................339— 340 VIII. Alfabetisk Register ................................................................................. ....341— 344

'

■

■

INDLEDNING.

D ct første Legat, der overtoges til Bestyrelse af Borgerrepræsentationen eller, som den tilsvarende Forsam ling den Gang hed »D e 3 2 M æ n d s C o l l e - g i ur n « , var Generalinde von Støckens Legat, hvis Kapital blev modtaget i 1767 med 400 Rdl. Derefter indgik Grosserer Niels Brocks og Hustru Lene Bredals Legater i Aaret 1805 med en Kapital af 108,270 Rdl. og Grosserer Jochum Schous Enkes Legat i 1808 mod en Kapital af 16,000 Rdl. Efter de Forandringer, der foregik med Pengevæsenet i 1813, reduceredes disse Kapi­ taler ret. betydeligt og udgjorde derefter henholdsvis 289 Rbdl. 58 Sk., 75,550 Rbdl. og 8000 Rbdl. A f større Legater indgik derefter ingen, før Forsam lingen i 1840 modtog den Etatsraadinde Kofoeds Legater tilfaldne Kapital. A f mindre Legater var i Mellemtiden modtaget Lottorevisor, Justitsraad Bruuns Legat i 1828 med en Kapital af 1000 Rbdl., der ved Omsætning udbragtes til 1200 Rbdl., og Garvermester Niels Kønsbergs Legat i 1830 med Kapital ca. 7300 Rbdl., hvilken Kapital senere er bleven forøget til det Beløb, som Legatet, der tid­ ligere havde været under privat Bestyrelse, og hvis Kapital var bleven reduceret paa Grund af Pengekrisen i 1813, oprindelig havde ejet, nemlig 10,000 Rdl. eller nu 20,000 Kr. I 1840 indgik altsaa de Kofoedske Legater. Kapitalen androg 110,000 Rbdl., hvorhos der efter Opgørelse i Boet tilfaldt disse Legater, der i Forening med et Legat for Sømænds Enker var Universalarvinger, for­ skellige Beløb, saa at de Kofoedske Legater under Borgerrepræsentationens Bestyrelse ved Udgangen af Aaret 1842 havde en Kapital af 172,986 Rbdl. 93% Sk. Senere er der tilfaldet dem flere Beløb, dels Kapitaler, der havde inde- staaet i Overformynderiet til Rentenydelse for visse bestemte Personer for deres Livstid, dels andre Beløb, om hvilke sidste henvises til det under Legaterne derom anførte. Ved Nedlæggelsen af »De 32 Mænds Skole«, der havde bestaaet siden 1773, udgjorde den Kapital, der i 1842 tilfaldt »De 32 Mænds Skolelegat« 15,500 Rbdl. Forsamlingen overtog derefter i 1847 Madam Ane Marie Sabels Legat, hvis Kapital var 1000 Rbdl., i 1849 3 Legater, nemlig Madam Anna Elisabeth Børners Legat, Baronesse Kriidener, født Hallings Legat og »L. N. Hvidts Legat, stiftet 12te August 1849«, hvis Kapitaler var henholdsvis 500 Rbdl., 9000 Rbdl. og 2500 Rbdl.; i 1850 overtoges Ane Marie Jacobsen, født Witters Legat, hvis Kapital var 1000 Rbdl., i 1852 Baronesse Caroline Marie Hambro, født Gostenihofers Udstyrslegat med en Kapital af 18,000 Rbdl., der

II

efterhaanden er forøget betydeligt, da Legatet først skulde uddeles efter Legatstifterens, Baron C. J. Hambros Død, der indtraf i 1877. Endvidere Enkemadam Hanne Soldins Legat ca. 34,000 Rbdl., om hvilken Kapitals Forøgelse ligesom om den Stiftelse, der skulde tilvejebringes ved Hjælp af Legatet, henvises til det under Legatet derom anførte. I 1853 indgik derefter den Enkemadam Cathrine Elisabeth Jacobsens Legat tillagte Kapital 2500 Rbdl.; i 1857 den til L. N. Hvidts og Therese Lorcks Legat skænkede Ka­ pital 22,500 Rbdl. og i 1860 den til Johannes Theodorus Suhrs og Hustrus Legat udlagte Kapital ca. 15,000 Rbdl. Derefter indgik i 1863 de betydelige af Skibs­ værftsejer Jens Steffensen Kaas stiftede Legater. Der meddeles her en Over­ sigt over Status i Aarene fra 1862—1913 for de Legaters vedkommende, hvis Regnskabsførelse lienhører under Borgerrepræsentationen. Disse Legaters samlede Beholdning udgjorde herefter: ult. 1862... 472,372 Rdl. 492/3 Sk. ult. Marts 1889.. 4,601,022 Kr. 46 0 . — 1863.. 737,870 — 20V g — — 1890.. 4,829,555 — 37 — — 1864.. 748,841 — 6513/ is — ult. 1890.. 4,964,410 — 41 — — 1865.. 751,627 — 69Ve — — 1891.. 5,006,457 — 02 — —■ 1866.. 753,093 — 7923/.io - — 1892.. 5,060,659 — 75 — — 1867.. 765,526 — 37Vi5 — — 1893.. 5,291,755 — 89 — — 1868.. 770,155 — 13U/30 - — 1894.. 5,382,906 — 91 — — 1869.. 798,446 — 79a/s — — 1895.. 5,442,685 — 80 — — 1870... 844,563 — 234/i5 — — 1896.. 6,119,395 — 01 — — 1871.. 883,209 — 26V 2 — — 1897.. 6,184,985 — 84 — -—■ 1872.. 890,696 — 43Ve — — 1898.. 6,243.124 , __ 35 - —. 1873.. 886,474 — 22Ve — — 1899.. 6,266,022 — 95 — — 1874.. 1,866,458 Kr. 72 0 . 1900.. 6,306,975 — 80 — ult. Marts 1876.. 2,294,713 — 40 — — 1901.. 6,551,675 __ 39 — — — 1877.. 2,336,852 — 98 — .— 1902.. 6,915,627 — 08 — — — 1878.. 2,343,718 — 47 — ult. Marts 1904.. 7,035,968 — 21 — — — 1879.. 3,027,852 — 29Vs — — — 1905.. 7,169,100 — 75 —- —- — 1880.. 3,170,933 — 02 — — — 1906.. 7,669,215 — 32 — — — 1881.. 3,199,210 — 68 — — — 1907.. 7,792,190 — 65 — — — 1882.. 3,200,231 — 69 — — — 1908.. 7,994,325 — 43 — — — 1883.. 3,216,507 — 09 — — — 1909.. 8,136,037 — 83 — — — 1884.. 3,754,300 — 14 — — — 1910.. 8,187,679 — 19 — — — 1885.. 3,776,596 — 79 — — — 1911.. 8,290,287 — 60 — — — 1886.. 4,406,228 — 08 — — — ' 1912.. 8,334,462 — 82 — — — 1887.. 4,426,743 — 56 — — — 1913.. 8,444,601 — 21 — — — 1888.. 4,479,821 — . 41 — Som det fremgaar af foranstaaende, har den Forøgelse af Legatkapitalen, der stadig har fundet Sted, varieret meget i de forskellige Aar. Med Hensyn til de i enkelte Aar indtraadte særlig betydelige Forøgelser, der foruden de foran nævnte har fundet Sted, anføres her dels Aarene, i hvilke de er ind­ traadte, dels de nye Legater eller Tilskud til ældre, der i det væsentlige har bevirket Tilvæksten: 1876 R. & W . Mitchells Legat, 1879 Joseph Hambros,

III

Caspar Mullers, Clementsens og Spannjers Legater, 1884 Høyers og Brills Legater, 1886 E. le Maires, Guldsmedemester Lauritz Falcks og From Møllers Legater samt Tilskud til R. & W . Mitchells Legat, 1893 Graaes, Ida og W ilhel- mine Falcks og Ehrenreichs Legater, 1896 Silke- og K lædehandler Edvard Falcks Legat, 1901 Mannheimers Legat og de 2 Ratzeburgske Legater, 1902 Lorentzens og Knud Johansens Legater og Forøgelse af Brændevinsbrænder F. N. Holms Legat, 1906 Gottschalcks, Lindhbergs, Kjerstrups og Margrethe Rebekka E. Hansen, født Fausts Legater. Indtil 1840 bestyredes Forsamlingens (De 32 Mænds Collegiuins) Legater enten saaledes, at alle de et Legat vedrørende Sager umiddelbart afgjordes af Formændene for og de 4 ældste af Forsam lingen, eller saaledes, at Sagerne vel behandledes af disse, men derefter forelagdes Forsam lingen til G od­ kendelse (enkelte Sager afgjordes dog ogsaa umiddelbart af Forsam lingen). Efterat den ved Anordningen af 1ste Januar 1840 indførte ny Kommuneforvalt­ ning var traadt i Kraft, og der i Stedet for de tidligere »32 Mænd« var valgt »Borgerrepræsentanter«, blev der af disse nedsat en Legatkomité, bestaaende af 3 Medlemmer af Forsamlingen, og en saadan er herefter bestandig bleven valgt, dog saaledes at Navnet efter 1865 er blevet forandret til »Legatudvalg«. Dette Udvalg underkaster da Legatsagerne en foreløbig Behandling, hvorefter den endelige Afgørelse træffes af Borgerrepræsentationen. Medens »De 32 Mænds Skole« eksisterede, var der en saakaldet Skolekomité, ligeledes bestaaende af 3 Medlemmer af Forsamlingen, og en saadan blev ogsaa valgt, efterat Skolen var nedlagt, og der i Stedet var oprettet »De 32 Mænds Skolefripladser«. Denne Skolekomité vedblev derefter at bestaa ved Siden af Legatkom itéen indtil 1865, fra hvilket Tidspunkt Legatkom itéens eller (ifølge den ny Benævnelse paa denne) Legatudvalgets Medlemmer tillige valgtes til at fungere som Skole- komité, og senere ophørte den sidste Betegnelse helt, saaledes at der i Stedet for de tidligere to Kom itéer eller Udvalg nu kun er et Udvalg. Til Assistance ved Legaternes Bestyrelse har der lige fra den Tid, da de Brock-Bredalske Legater overtoges, været en Sekretær (undertiden kaldt Regn­ skabsfører). Den første var Overretsprokurator P. E. B e y e r fra 1806—1838. Derefter har følgende virket som Sekretæ rer: Overretsprokurator C. N y h o l m 1838— 1841, Overretsprokurator L. C. L a r s e n 1841— 1855, Fuldmægtig L. H. I) ø 11 n e r 1855—1860, Overretsprokurator A. P. S e i d e 1i n 1860—1901 og siden den Tid den nuværende Sekretær, A. F. W edele. De 8 førstnævnte har tillige været Sekretærer eller, som det den Gang hed, Notarier ved Forsamlingen (De 32 Mænds Collegium, Borgerrepræsentationen). Som det af den foranstaa- ende Oversigt over Legatkapitalens Vækst vil kunne ses, hengik der lang Tid efter det første Legats Modtagelse, inden Legatkapitalen var vokset saa meget, at Uddelingen af Legater kunde ske i et større Omfang. Sekretærforretnin­ gerne medførte derfor heller ikke noget stort A rbejde og kunde kun betragtes som en Bibeskæ ftigelse for den, der udøvede dem, og det var først i den Tid, da Overretsprokurator Seidelin var Sekretær, at Forretningerne paa Grund af

IV

Legatkapitalens Vækst og den dermed følgende forøgede Legatuddeling havde faaet et saadant Omfang, at det ansaas nødvendigt, at Sekretærforretningen ved Legaterne blev Hovedvirksomhed for den, der beklædte denne Stilling. I 1880 oprettedes et Legatkontor, hvor alt henhørende til Forretningsførelsen ved Legaterne skulde foregaa. Tidligere var saadant i Regelen sket paa et Sagførerkontor, nemlig Sekretærens Kontor, da. de fleste Sekretærer, som det ses af foranstaaende, har været Prokuratorer. Foruden Sekretæren, der er Bestyrer af Legatkontoret, er der ved dette ansat en Assistent. Budforretnin- gerne ved Legaterne er i Alm indelighed blevne besørgede af Budet ved B orger­ repræsentationen, mon mod særskilt Betaling. Legatformuens Vækst, der væsentlig hidrører fra Overtagelsen af ny Legater, har selvfølgelig medført, at et større Antal Legatportioner kan ud­ deles nu end tidligere, og saaledes et større Antal trængende hjælpes. Da imidlertid ogsaa Antallet af Legatansøgere er vokset, er det Procentantal af disse, der kan støttes, ikke større end tidligere. De Forandringer, som Samfundsforholdene undergaar, kan medføre, at Ud­ delingen af visse Legater ikke kan ske ganske efter Bestemmelsernes Ordlyd. Hvor der f. Eks. er Tale om at bortgive Legatportioner til Medlemmer af Handels- eller Haandværkslavene eller Enker eller Døtre efter saadanne, vil dette ikke vedblivende kunne finde Sted, da Lavene forlængst er ophævede. Legat- uddelingen maa da i saadanne Tilfæ lde foregaa saa nær som muligt i Overens­ stemmelse med den Betydning, som Bestemmelserne havde paa den Tid, da Legaterne blev stiftede. For at lette Oversigten over, for hvem de i nærværende Beretning om­ handlede Legater, Stiftelser, Fond m. m. er bestemte, er saadant overalt frem­ hævet med spærret Skrift i Teksten. Legaterne m. m. indenfor de enkelte A fdelinger er ordnede i kronologisk Rækkefølge dels efter de Tidspunkter, da Borgerrepræsentationen har faaet med Bestyrelsen af samme at gøre, dels efter de Tidspunkter, da denne F or­ samling har vedtaget at ville overtage Bestyrelsen af Legater, der først senere vil eller kan komme under Forsam lingens Bestyrelse.

I. Legater, alene henhørende under Borger­ repræsentationens Bestyrelse (herunder indbefattet den Soldinske Stiftelse).

1. Generalinde von Støckens Legat for Tjenestepiger (stiftet ved Testament af 5. Aug. 1768 med K odicil af 21. Decbr. 1765 af Felicia. Francisca v. Støcken, f. de Veckene, f. 1691, d. 24. Decbr. 1766, Enke e. General- løjtn., Kommandant i Citadellet Frederikshavn, Gerhard Christian von Støcken, f. 13. Jan. 1671, d. 13. Aug. 1727). Ekstrakt af Generalinde v. Stockens Testamente, dateret København den 5te August 1763, 16de Artikel: »Je veux et j ’ordonne, qu’ on donne quatre cent écus au corps de 32 Bour­ geois de Copenliague pour étre mis par eux sur une bonne et sure hypotéque, å fin que s’il se tronve une fille ou femme, qui anra servi dix années de suite chez le memo maitre ou la raéme maitresse, on lui donnera les revenus de ces 400 écus pour lui servir de dot en cas de mariage, ou pour acheter de petits meubles, lorsqu’ elle ne puisse ou ne veuille plus servir, ou pour la faire enterrer honorable- ment en cas de mort, souhaitant pouvoir par lå engager les servantes å s’attacher å leurs devoirs mieux, qu’elles ne font présentement, et par conséquent rendre un service réel au public. Cet article doit étre publié dans les gazettes, å fin que toutes les servantes puissent en étre avertis.« Denne Ekstrakt vil kunne oversættes saaledes, og er de understregede Ord den Oversættelse, som er benyttet i den nedenommeldte Ordre til Magistraten: »Det er min V illie og Anordning, at der skal gives 400 Daler til de 32 Mænds Kollegium i K jøbenhavn for af dem at udsættes paa et godt og sikkert Pant p a a d e t , a t n a a r d e r f a n d t e s e n P i g e e l l e r K o n e , s o m u d i 10 A a r b e s t a n d i g h a v d e t j e n t é n o g s a m m e H u s b o n d e l l e r Ma dmod e r , hu n d e r a f k u n d e n yd e R e n t e n t i l Ud s t y r , o m h u n g i f t e d e s i g , e l l e r t i l a t k j ø b e s i g l i d t B o h a v e , n a a r h u n i k k e l æ n g e r k u n d e e l l e r v i l d e t j e n e , e l l e r o g t i l s ø m m e ­ l i g J o r d e f æ r d s B e k o s t n i n g , n a a r h u n d ø d e; mit Ønske hermed er at opmuntre Tjenestepigerne til bedre at opfylde deres Pligter end de nu gjøre, og følgelig at vise det O ffentlige en virkelig Tjeneste. Denne Post skal bekjendtgjøres i Aviserne forat komme til alle Tjenestepigernes Kundskab.«

2

Efter Ansøgning af de 32 Mænd blev det ved allerhøjeste Reskript til Magi­ straten af 30. Oktober 1767 tilladt, at Kapitalen maatte indtages under Køben­ havns Overformynderi og derfra tillige med andre Umyndiges Midler besørges paa Rente udsat, ligesom og der bestandig blive henstaaende, og Renten deraf af Overformynderiet efter de 32 Mænds Anvisning udbetalt. Tidligere uddeltes Renten paa den Maade, at en af de 32 Mænd aarlig blandt de Ansøgerinder, der befa.ndtes kvalificerede, efter Omgang udvalgte én, men efter 1840 er Legatet uddelt af hele Repræsentantskabet efter Ind­ stilling af Legatkomitéen (Legatudvalget), og efterat være bekendtgjort ledigt i Forening med Niels Brocks og Lene Bredals Legat til Ærespræm ie for T jene­ stepiger. Kapitalen ,der oprindelig udgjorde 400 Rdl. K., er ved Omskrivningen i Anledning af Frd. 5. Januar 1813 og andre Bestemmelser vedkommende Køben­ havns Overformynderis Midler, sunken sammen til at udgøre 581 Kr. 87 Øre, hvoraf den aarlige Rente af Overformynderiet udbetales med 23 Kr. 28 Øre, der saaledes udgør den Legatportion, som aarlig udbetales. Jfr. Københavns Borgerrepræsentanters Forhandlinger 1842— 43 pag. 137. 2. Grosserer Niels Brocks og hans Hustru Lene Bredals Legater (stiftede ved Testament af 19. Februar 1796 af Grosserer Niels Brock, f. i Ran­ ders 19. Marts 1731, d. paa Christianshavn '4. Oktbr. 1802, hvilket Testament slutter sig til det reciproke Testament af 19. December 1778 mellem ham og hans Hustru Lene Bredal, f. i Randers 25. April 1736, d. paa Christianshavn 15. Septbr. 1786. B. var Medlem af De 32 Mænds Collegium 1775—1801). Disse Legater er oprettede i Henhold til Niels Brocks Testament af 19. Februar 1796 (falcutas testandi), der sammen med det reciproke Testament af 19. December 1778 imellem Brock og hans Hustru findes indført in extenso i en Skiftedecisionsakt, der beror i Legatarkivet. A f dt> Uddrag af Testamentet, der optages her, skal forst anføres følgende: V. Til Christianshavn og K jøbenhavn skjænkes og gives ligeledes følgende Legata til gudelig og verdslig Brug, nem lig: 21) Til a a r l i g M e d g i f t s u d s t y r , hvoraf de fem Hundrede Rigsdaler skal indskydes for Bruden i den almindelige Enkekasse, 8 Dage forinden Kopu­ lationen, skjænkes og gives Renterne af den Kapital ........................... 50,000 Rd., skriver halvtredsindstyve Tusinde Rigsdaler. — T i l d e t t e U d s t y r s k a l m i n s a l i g K o n e s o g m i n e F a m i l i e r , e l l e r a f d e m h e r i B y e n , s o m m a a t t e h a v e t j e n t mi g , være berettigede d e t v e n d e f ø r s t e A a r , om Nogen af disse skulde melde sig og ansøge derom ; i andet Fald til andre Trængende af den borgerlige civile Stand, sc. Handelsstand, af de 32 Mænds Familier, Præstebørn eller anden honet Stand, hvoraf som formeldt de

3

500 Rd. indsættes udi Enkekassen 8 Dage før Bryllupsdagen; d e t t r e d i e A a r u d d e l e s d e n n e G a v e t i l t v e n d e h e r i S t a d e n v æ r e n d e K u n s t n e r e e l l e r P r o f e s s i o n i s t e r , d e r m a a t t e b e f i n d e s at v æ r e n y t t i g e o g g o d e B o r g e r e , o g s o m æ g t e i n d e n r i g s F r u e n ­ t i m m e r e a f h o n e t S t a n d , nemlig til hver 1000 Rd., hvoraf i det mindste de 300 Rd. indsættes i forbemeldte Enkekasse for hver af deres Brude 8 Dage forinden Bryllupsdagen; hvorefter bemeldte Gave igjen dernæst uddeles tvende Aar til Medgiftsudstyr, som først meldt, og det tredie Aar som sidst meldt til 2 Kunstnere eller Professionister og saaledes fremdeles. Denne forbemeldte Kapital udbetales til Formændene og de 4 Ældste for Stadens respektive 32 Mænd, som paa deres An- og Tilsvar besørge samme udsat udi Jordegods, eller paa anden sikker Maade udi gode assurerede Hus- panter heri Staden, om de ikke kan faas indsat udi den kongelige K asse; L ig e ­ som velbemeldte Kollegium og skal forestaa Direktionen af dette Legatum, da jeg gjør mig forsikkret, at samme paa bedste og redeligste Maade vil væ lge de værdigste og mest Trængende af de Ansøgende, samt paase, at det aarlig som formeldt strikte bliver anvendt og uddelt, nemlig de 2 Aar til Medgifts­ udstyr, og det tredie Aar til 2 nyttige Kunstnere og Professionister, der som meldt ægte indenrigs Fruentimmer, til lige Del til deres Opkomst og Velfærds Fremme. 24) Til 7*) b o r g e r l i g e , f a t t i g e E n k e r e l l e r E n k e m æ n d , s o m li a v e v æ r e t G r o s s e r e r e h e r , o g a f S t a d e n s 32 M æ n d , e l l e r a n d e n r e e l H a n d l e n d e h e r i S t a d e n o g p a a C h r i s t i a n s h a v n , eller i dets Mangel til fattige og trængende Familier, som maatte have uop­ dragne Børn, af Handels- og Præstestanden her, som leve gudfrygtig, dydig og ædruelig, og som ikke i F orvejen have nydt noget af de forhen under 22de Post anførte Legater, gives til hver ugentlig 1 Rd., der er for 7 Enker, Enke­ mænd, eller ommeldt andre fattige Familier i deres Sted, hvortil udsættes den Kapital .......................................................................'................................................... 10,000 Rd., skriver ti Tusinde Rigsdaler dansk Kurant. De overskydende Renter af denne Kapital gives aarlig til Fattige til Linned og Klæder. Hvilken Kapital ud­ betales til Formændene og de 4 ældste af de respektive 32 Mænd heri Staden, imod at de forbinde sig at besørge samme udsat i gode assurerede Huspanter heri Staden, om den ikke skulde kunne faas indsat udi den kongelige Kasse, og at Renterne hvert Halvaar paa redeligste Maade blive som forbemeldt ud­ delte, dog skal m in o g m in s a l i g K o n e s F a m i l i e , e n d o g i h v a d S t a n d d e h a v e v æ r e t , t i l N y d e l s e a f b e m e l d t e L e g a t a i a l l e T i l f æ l d e p r æ f e r e r es, om nogen skulde melde sig at være dertil træn­ gende.

*) senere 13; se pag. 5.

4

32) Til E n K u s k , G a a r d s - e l l e r A r b e j d s k a r l h e r i S t a d e n e l l e r p a a C h r i s t i a n s h a v n , s o m h a r t j e n t p a a e t S t e d t r o o g s k i k k e l i g i d e t m i n d s t e 8 A a r , gives til Ærespræm ie Renterne af den Summa .............................................................................................................................. 500 Rd., skriver fem Hundrede Rigsdaler D. Kurant. 33) Ligeledes til e n T j e n e s t e p i g e h e r s a m m e s t e d s , s o m p a a b e m e l d t e M a a d e i l i g e T i d h a r t j e n t p a a e t S t e d , gives ligesaa Renterne af den Summa .......................................................................................... 500 Rd., skriver fem Hundrede Rigsdaler D. Kurant. Disse forbemeldte tvende Summer 1000 Rd. udbetales til Stadens respektive 32 Mænd, som besørger samme paa lovforsvarlig Maade sikker udsat, og de aarlige Renter som ovenmeldt uddelt, og om flere end én af hver af forbemeldte 2de Slags Tjenestefolk paa én Gang skulde være berettigede til at søge disse Ærespræm ier, der udi lige lang Tid maatte have tjent paa et Sted, da ved L od­ kastning at decidere det; dog skal Danske, Norske og Ilolsteenske, samt andre Indenrigske fremfor Udenrigske præfereres. Ligesom om nogen af min eller min salig Kones Familie maatte have nogen Tjenestefolk, som til bemeldte Præmier kunde være berettigede, da skal samme fremfor nogen anden dertil have fortrinlig Ret. Skulde det derimod indtræffe et eller flere Aar, at ingen af foranførte Kompetentere skulde anmelde og legitimere sig berettiget til disse 2de udsatte Præmier, da skal de aarlige Renter i dets Mangel anvendes og udbetales til 5 bekjendte fattige og skikkelige Tjenestekarle og 5 Tjenste- piger, som bevislig anmelder og godtgjør, at have tjent længst paa et Sted til Vedkommendes Fornøjelse. Forbemeldte for Christianshavn og K jøbenhavn bestemte Legata, som lige­ ledes skal bære Navn af »Niels Brocks og Hustru Lene Bredals Legatum«, vil je g tjenstligst og venligst have enhver Vedkommende, nærværende og til­ kommende, anmodet, at samme paa redeligste Maade bliver anvendt og uddelt strikte efter Testamentets T ilhold; ligesom og at Kapitalerne, som ikke skulde kunne faas indsat i den kongelige Kasse imod 4 pCt. Renter, til alle Tider paa deres An- og Tilsvar, som forhen meldt, besørges udsatte paa lovforsvarlig og sikkreste Maade paa 1ste Prioritet udi Jordegodser eller gode assurerede E jen­ domme heri Staden, og for alt at aflægge aarlig Regnskab for denne Stads Magistrat til Bevaring udi Raadstuearkivet. Ligesom og at de nøjagtig vil paase og vaage for, at alle de Gamle og Unge, som maatte vorde indskrevet til at nyde Del af Legaterne, skal være bekjendte for at have ført og stedse vise og udøve et kristeligt, dydigt og skikkeligt Liv og Levnet, og om de herudi maatte forse sig, og ikke efter en, to og højst tre Gange efter vedkommende Herrer Administratores, som have valgt dem til Gaven, deres Advarsel, F or­ maning og Befaling, retter og forbedrer sig, da skal deslige for Eftertiden ganske miste Gaven, og til andre dydige og skikkelige, i deres Sted gives og derfor indskrives af vedkommende Foresatte.

5

Vedrørende de for forannævnte Legater anførte Summer bemærkes, at da Brocks Midler viste sig at være større, end han i sit. Testamente havde beregnet, og da han i saa Tilfæ lde havde bestemt, at Overskuddet procentvis skulde tilfalde Legaterne her og i Randers, blev der ved den endelige Skifteslutning udlagt et større Beløb end foran angivet. Som Følge deraf og efter Forhandling med Kancelliet, forhøjedes de nævnte Legaters oprindelige Beløb saaledes:

Udstyrslegatet ..................... fra 50,000 Rd. til 85,000 Rd. Understøttelseslegatet . . . . - 10,000 — - 17,000 — Ærespræm ie for Karle .. - 500 — - 850 — Ærespræm ie for Piger . . . - 500 — - 850 —

hvilken F orhøjelse førte til at Udstyrslegatet deltes i 2 Portioner, nemlig en Portion paa de fra først af bestemte 2000 Rd. og en Portion paa de ved F or­ højelsen tilkomne 1400 Rd. (Tiltraadt af Kancelliet ifl. Skrivelse fra samme af 28. Juli 1807). I Overensstemmelse hermed uddeltes der af Udstyrslegatet i 2 Aar efter hinanden 2 Portioner af ommeldte Størrelser og i det Bdie Aar 4 Portioner, hvormed fortsattes efter at Pengeforandringen i 1813 havde medført en for­ holdsvis Reduktion af Portionernes Størrelse. Forhøjelsen kom ogsaa Under­ støttelseslegatet til Gode saaledes, at Portionernes Antal af dette Legat for­ øgedes fra 7 til 13, hvorved det ligeledes forblev efter Pengeforandringen. Derimod forblev Ærespræm ielegatet udelt, trods Forhøjelsen. A n m . Under 17. Maj 1838 tilkendegav Kancelliet, at det tiltraadte et F o r­ slag fra Bestyrelsen om, at Udstyr til Kunstnere og Professionister, der hidtil havde været udbetalt i 3 ligestore Portioner hver ca. 700 Rd. og en 4de bestaaende af Resten ca. 300 Rd., fremtidig forandredes til, »at det 3die og 4de Legat maatte blive ligestore, saaledes navnlig at disse 2 Legater kom til at bestaa hver af Halvparten af den Renteqvota, som i de andre Aar i Overensstemmelse med Testamentet og det senere Vedtagne udbetales som det mindre Medgiftsudstyrs- legat, og paa lige Maade det første og andet Professionslegat kommer til at bestaa hvert især af Halvparten af den til det større Medgiftsudstyrslegat bestemte Qvota.« Foruden de forannævnte 3 Legater, der fremdeles uddeles efter de i Testa­ mentet givne Regler, oprettede Niels Brock ifl. samme Testamente af 19. Februar i 796 tillige følgende Legat, der ikke kan bortgives paa den i Testamentet nævnte Maade, da den paagældende Skole forlængst er nedlagt: V. 25) Til bemeldte 32 Mænds Friskole, til 2 Børns Holdelse i Skolen for min salig Kone og mig, gives Renterne a f.................................................... 600 Rd. Disse sex Hundrede Rigsdaler udbetales til Direktørerne for denne Skole, som besørger samme sikker udsat; af hvilke Renter Læreren og Lærerinden ved bemeldte Skole forlods skal nyde udi Nytaarsdusør hver 2 Rd., er for dem begge fire Rigsdaler.

6

ligesom der i Niels Brocks Kodicit af 24. Februar 1802 bl. a. findes følgende Bestemmelse, der heller ikke længer er anvendelig efter Ordlyden: 33) Til Formændene og de 4 ældste af de respektive 32 Mænd udbetales den summa ................................................................................................................... 1500 Rd., skriver et Tusinde og fem Hundrede Rigsdaler, som af dem besørges i Kongens Kasse indsat eller paa anden sikker Maade gjort frugtbringende, hvoraf de aarlige Renter 60 Rdlr., gives til velbemeldte Kollegiums Sekretær, eller den, som maatte have Arbejdet med at føre Protokollerne over de Legater, som ere bestemte udi mit Testamente, at udbetales til merbemeldte Kollegium, og staa under dets bedste Bestyrelse. Ogsaa disse to Legater modtog en forholdsmæssig Forhøjelse ved den endelige Skifteslutning, nemlig for de 32 Mænds Skole: fra 600 til 1020 Rd. og for Regnskabsføreren: fra 1500 til 2550 Rd. I Forbindelse hermed bemærkes, at efter at den samlede Forhøjelse saaledes var kommen alle her nævnte Legater til Gode, blev der tilovers en Sum paa 1291 Rd. 81 Sk., hvoraf de 1000 Rd. blev sat paa Rente til Bestridelse af adskillige smaa Udgifter ,medens de 291 Rd. 81 Sk. bortskænkedes til fattige Familier. Siden de 32 Mænds Skole blev ophævet (se Pag. 23), er Renten af det for denne bestemte Legat bleven udbetalt til de 32 Mænds Skolelegat. Renterne af Legatet for Regnskabsføreren indgaar nu, ligesom alle de øvrige Bestyrelses- afgifter af Legaterne, i Kommunens Kasse. Paa Grund af de Broekske Legaters Betydning og Familiens Fortrinsret har der oftere væ ret forelagt Domstolene Spørgsmaal til A fgørelse samme be- træffende, ligesom Kancelliet og senere Justitsministeriet oftere har afgivet Resolutioner om tvivlsomme Spørgsmaal; endelig har der ogsaa af Bestyrelsen været iagttaget visse Regler. Der er herved efterhaanden skabt en Praksis for Behandlingen af de Broekske Legatsager — navnlig for Udstyrs- og Understøttelseslegatets V ed­ kommende — der kortelig kan siges at resultere i følgende: 1. A f samtidig indkomne Ansøgninger, hvor der kan paavises Slægtskab med Testator eller hans Hustru, a n s e s d e n n æ r m e s t B e s l æ g t e d e i b l a n d t d e A n s ø g e n d e s o m d e n f o r t r i n s v i s b e r e t t i g e d e.*) a) Højesteretsdom af 25. Marts 1807: ----- og bør afg. Niels Brocks og Hustrus Slægt ___ i Forhold til deres nærmere eller fjernere Slægtskab, være fortrinligen berettigede . . . . (jfr. 2 .b.). b) I Skrivelse af 23. November 1824 til Magistraten billiger Kancelliet » den af Bestyrelsens Pluralitét antagne Mening, hvorefter Personer af Testators Familie uden Hensyn til om de ere trængende eller ikke have fortrinlig Adgang til at nyde Legatet, naar de derom melde sig.«

*) Undtagelse herfra, se pag. 8.

7

c) Landsover- samt Ilo f- og Stadsrettens Dom af 19. Maj 1828: Antaget at en Søstersøns Datter af Testator var nærmere til at faa Udstyrslegatet end en Søsterdatters Datterdatter af ham. d) Højesteretsdom af 15. December 1837: I 1836 bortgav Legatbestyrelsen den mindre Portion af Udstyrslegatet til en Ansøgerinde, der ikke havde hjemme her i Staden. Klagerens Datter, der var hjemmehørende her og den nærmest beslægtede af de øvrige Ansøgere, tilkendtes en ekstraordinær tredje Legatportion, der maatte udredes af Legatkapitalen. e) Højesteretsdom af 15. Maj 1843: En Datterdatters Datter af Testators Søster anses for nærmere beslægtet end en Sønnedatter af Testators Mo­ ders Søster. f) V iborg Overrets Dom af 26. Maj 1884: En Descendent af Testators Halv­ søster anses for at være lige saa nær beslægtet som en Descendent af en Helsøster af Testators Hustru. g) Landsover- samt H of- og Stadsrettens Dom af 6. April 1891: Et Barnebarns Barnebarn af en Helsøster til Testators Hustru og tillige et Barnebarns Barnebarn af en Halvsøster til Testator anses ikke for at være nærmere beslægtet end et Barnebarns Barnebarn af en anden Halvsøster til Testator. h) Højesteretsdom af 28. Januar 1902: I Henhold til Højesteretsdommen af 25. Marts 1807 tilkendes Legatets største Portion en ved Uddelingen forbi- gaaet Ansøger, der anses for den nærmest beslægtede. Det anses tillige at være uden Betydning at samme Ansøger tidligere har erholdt en Portion af Legatet. I Forbindelse med Spørgsmaalet om Slægtskab bemærkes at, i 1841 udtalte Bestyrelsen sig i en af Kancelliet forlangt Erklæring i m o d, at det tillodes en af Testatorernes Slægtninge a t a d o p t e r e e t B a r n m e d d e n V i r k ­ n i n g , at d e t t e B a r n s k u l d e k u n n e h a v e l i g e A d g a n g m e d S l æ g t n i n g e t i l a t n y d e g o d t a f L e g a t e r n e . 2. For at komme i Betragtning skulle Ansøgerne h a v e s t a d i g t O p ­ h o l d e l l e r f a s t B o p æ l i K ø b e n h a v n , henholdsvis i Randers. a) I Mødet den 19. Marts 1807 vedtog Bestyrelsen blandt andre R egler: 5) Ansøgninger fra Andre end dem, som bo i Ivjøbenhavn, kan ej komme i Betragtning , da Legaterne strikte ere bestemte for denne Stad. bj Højesteretsdom af 25. Marts 1807: » . . . . Ingen uden Randers Kjøbstads Indvaanere og de, som der opholde dem, eller deres Børn, bør have Ad­ gang til de i Niels Brocks Testaments 4. Afd. 6, 18 og 19 § § skjænkede Gaver ----- « (jfr. l a ) . Om Voteringen i denne Sag findes Meddelelser fra Højesteret i Kane. Skr. af 10. April 1830 (Ussings Reskr.), hvoraf det frem- gaar, at Højesteret finder samme Resultat anvendeligt i København. c) Højesteretsdom af 4. November 1823, der stadfæster V iborg Overretsdom af 30. April 1821, som forkaster Bestyrelsens Paastand om, at Brude- udstyrslegatet kun skulde tildeles dem, der var født i Randers By eller

8

at det i Testamentet fordrede Rekvisit af Ophold i Randers af dem, som ville nyde godt af Legatet, blot skulde være udelukkende at forstaa om Forældrene. Legatet tilkendes en Person, der havde opholdt sig i Randers fra sin Barndom og som var nærmere i Slægtskab med Testator end den, der havde faaet Legatet. d) I Skrivelse af 10. April 1830 til Magistraten meddeler Kancelliet Højesterets Yttringer om, hvorvidt Personer, der ikke opholde sig i K jøbenhavn, kunne have Ret til Understøttelseslegatet, hvilket Højesteret synes at besvare benægtende. e) Højesteretsdom af 13. Marts 1867 der stadfæster Y iborg Overretsdom af 25. April 1864: En Slægtning, der gør Paastand paa at faa, Legatet fremfor en anden, ikke med Testatorerne beslægtet Ansøgerinde, gives ikke Med­ hold »da hun ikke kunde antages at have haft et saadant fast Ophold i Randers, som efter de testamentariske Bestemmelser, saaledes som de vare fortolkede ved Højesteretsdom af 25. Marts 1807, udfordredes for at erholde Adgang til Legatet ogsaa for Slægtninges Vedkommende«. f) V iborg Overretsdom af 26. Oktober 1885: En Slægtning, der alene havde opholdt sig i Randers ganske midlertidigt, nemlig før Brylluppet ca. 5 Mdr. for at lære Husholdning etc., kunde ikke anses for at opfylde Betingelsen om Bopæ l i Randers. 3. For Udstyrslegaternes Vedkommende skal A n s ø g e r e n o p g i v e s i n F o r l o v e d e s N a v n , og den kvindelige F orlovede skal — ialtfald ved Ud­ styrslegatet for Kunstnere og Professionister — være f ø d t h e r i L a n d e t . Kun de Ansøgere, der har ført et kristeligt og dydigt Liv og Levnet, kan komme i Betragtning. a) I 1814 tildeles Legatet en Klejnsmed saafremt han (der ingen Forlovet havde angivet), oplyste i dette Aar at være indtraadt i Ægteskab med et dansk Fruentimmer. b) Kane. Skr. af 26. Aug. 1830: ----- at den der ansøger om Udstyrslegatet, for Bestyreren maa opgive sin Forlovedes Navn, forinden Legatet kan til­ kendes ham. c) I 1854 antages det, at en Slægtning, der var forlovet med en Jødinde, ikke kunde faa Legatet, uagtet det var oplyst, at hun forberedte sig til Overgang til den lutherske Tro og inden Ægteskabet vilde lade sig døbe. Jfr. tillige Testamentets Ordlyd i Post 21): » ----- og som ægte indenrigs Fruentimmer . . . . « og i Slutningsafsnittet: » . . . . at alle de Gamle og Unge, som vorde indskrevet til at nyde Del af Legaterne skal være bekjendte for at have ført og stedse vise og udøve et kristeligt, dydigt og skikkeligt Liv og Levned . . . . . . 4. V e d U d d e l i n g e n a f U d s t y r s l e g a t e t t i l K u n s t n e r e o g P r o f e s s i o n i s t e r t a g e s d e r i k k e H e n s y n t i l S l æ g t s k a b . I 1829 erklærede Bestyrelsen, at det ikke er foreskrevet, at der ved Ud­ delingen af Udstyrslegatet til Kunstnere og Professionister skal tages Hensyn

9

til Slægtskab med Testator og hans Hustru. Anledningen til denne Erklæring var et Andragende fra en Mand, der, efter i 6 Aar at have været gift, gjorde Fordring paa Legatet, hvilket Pluraliteten modsatte sig. I Skrivelse af 22. December 1829 forkastede Kancelliet Ansøgerens Fordring. 5. Naar Ansøgere, der ere i Slægtskab, i k k e o p f y l d e F o r d r i n ­ g e r n e o m a t h a v e s t a d i g t O p h o l d e l l e r f a s t B o p æ l i Ivjøben- havn, henholdsvis i Randers, k u n n e a n d r e v æ r d i g e o g t r æ n g e n d e t a g e s i B e t r a g t n i n g ved Uddeling af Legaterne. Højesteretsdom af 13. Marts 1867, der stadfæster V iborg Overretsdom af 25. April 1864 (jfr. 2. e). 6. V æ r d i g h e d o g T r a n g lios Ansøgerne indenfor de foran opgivne Regler for Slægtskab etc. a f g ø r e s a f B e s t y r e l s e n . a) Højesteretsdom af 24. April 1874, der stadfæster V iborg Overertsdom af 26. Maj 1873: » . . . . det tilkom Administrationen og ikke Domstolene at afgøre, om Ansøgerinden maatte være trængende og væ rdig til Legatet. Ansøgerinden kjendt berettiget til fremfor andre at oppebære Legatet, saa- fremt hun af Administrationen maatte befindes værdig og trængende til Legatet. b) Viborg Overretsdom af 26. Maj 1884: » ----- Afgørelsen af, hvilken af An­ søgerne, der var mest trængende, maatte efter Forholdets Natur udeluk­ kende tilkomme Legatadministrationen.« Efter at Legaterne er tildelte de Ansøgere, der af Legatbestyrelsen er be­ fundne kvalificerede til at faa dem, maa i visse Tilfæ lde nogle Formaliteter iagttages, før Udbetaling kan finde Sted. For Udstyrslegatets Vedkommende kommer her i første Række: S i k r i n g a f O v e r l e v e l s e s r e n te , hvorom bemærkes følg en d e: 1 Kancelliets Skrivelse af 9. Maj 1809 til Magistraten hedder det om Udstyrslegatet: »Da dette Legat egentlig er bestemt til Bedste for Fruentimmer, som ind­ lade sig i Ægteskab, og af hvad Testator derom har foreskrevet, synes klart, at hans Hensigt har været, at de af det bekomne Udstyr skulle forsikres mod Trang i Enkestand, saa har Revisor forment, at alle, som af dette Legat erholde Brudeudstyr, bør g jøre Indskud i Enkekassen saaledes, at de, som efter Te­ stamentet erholde 2,000 Rd. eller 1,000 Rd. indskyde det, som af Testator er bestemt, men at af dem, som efter forbemeldte Kancelliresolution erholde mindre end 2,000 Rd., men over 1,000 Rd. bør indskydes i Enkekassen en Fjerdedel, men af dem, som erholde mindre end 1,000 Rd., bør indskydes tre Tiendedele af det bekomne Udstyr.« Denne af Magistraten gjorte Indstilling bifaldt Kancelliet, og i Overens­ stemmelse dermed forholdes fremdeles. Efterat den almindelige Enkekasse ifølge PI. 22. Juli 1845 havde ophørt med at modtage Indskud, er senere 2

10

bemeldte Qvotadele af Udstyrslegatet ifølge Bestyrelsens Beslutning af 12. August 1845 blevne anvendte til Indkøb af Overlevelsesrenter for den even­ tuelle Enke i Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842; da Livsforsikrings- og Forsørgelsesanstalten af 1871 traadte i Virksomhed, blev Indbetalingerne gjorte der, og hermed fortsættes, efterat dens Navn nu er »Statsanstalten for Livsforsikring«. Da det indtraf, at en Slægtning, der havde faaet Udstyrslegatet, og for hvem der var gjort Indskud i Enkekassen, ligesom Legatets Restbeløb var ham udbetalt, afgik ved Døden endnu inden Policen var udfærdiget og under saadanne Omstændigheder, at Enkekassen ved Dom frifandtes for at tilsvare Enken Pension, erklærede Forsam lingen sig i 1842 for, at det til Enkekassen indbetalte Beløb kunde udbetales til Enken til fri Raadighed. Da en Slægtning, der i 1848 havde faaet Udstyrslegatet, havde indladt sig i Ægteskab uden først at sikre sig, at Livrenteanstalten vilde tegne For­ sikring paa hans Liv, og det derefter viste sig, at hans Helbredstilstand var til Hinder derfor, tillodes det ved Kgl. Resolution af 3. November 1849, at de 7/io udbetaltes Ansøgeren, og at de 3/io anvendtes til Indkøb af en Obligation, hvis Renter sikredes Enken for hendes Livstid. Da en Mand, der havde faaet Udstyrslegatet i 1853, vel havde indgaaet Ægteskab inden Aarets Udgang, men paa Grund af en Sygdom ikke kunde antages til Forsikring i Livrenteanstalten forinden 3 Maaneder, gaves der ham Tilsagn om, at Adgangen til Legatet skulde staa ham aaben, naar han inden 4 Maaneder saa sig i Stand til at sikre sin Hustru den bestemte Over- levelsesrente. Da en Slægtning, der i Aaret 1851 havde faaet Udstyrslegatet, paa Grund af sin Helbredstilstand ikke kunde blive optaget i Livrenteanstalten, og det befalede Indskud for hans Hustru saaledes ikke finde Sted, nægtede Besty­ relsen at udbetale ham nogen Del af Legatet, og da. han i denne Anledning søgte at gøre sin Paastand gældende ved Retten, blev Bestyrelsen frifunden for hans Tiltale ved Landsover- samt H of- og Stadsrettens Dom af 30. August 1852, der in extenso findes i Juridisk Ugeskrift 1852 p. 675. Sagen blev ind­ anket for Højesteret, hvor den imidlertid bortfaldt uden at blive paakendt, da Slægtningens Forlovede under Sagens Henstand afgik ved Døden. — I Aaret 1854 blev den tilbageholdte Portion bortgivet som vakant. Renterne tilfaldt Legatmassen. Portionen tildeltes J. P. Mangor, der var den nævnte Slægtning, som der procederedes med, efterat han havde indgaaet ny Forlovelse, og hans Helbredstilstand havde forbedret sig saaledes, at han blev antaget af L iv­ renteanstalten. Spørgsmaal om Sikring af Overlevelsesrente i de Tilfæ lde, hvor Forsør­ gerens Helbredstilstand ikke er saa god, at han kan antages paa de sædvan­ lige Betingelser, ordnes nu altid paa den Maade, at det Beløb, der skal anvendes til Sikring af Overlevelsesrente, indbetales i Statsanstalten for Livsforsikring

11

til Erhvervelse af en opsat Livrente, der først kan gores virksom efter F or­ sørgerens Dod. Et Andragende fra en Embedsmand, der i 1867 blev gift med en Slægtning af' Legatstifteren, om Fritagelse for at. indbetale 3Ao af det hans Hustru til- staaede Udstyrslegat i Livrenteanstalten, blev bevilget, da han godtgjorde, at han allerede havde sikret sin Hustru en langt større Overlevelsesrente end den, hun vilde have opnaaet ved Indbetaling af de nævnte 31 10 af Legatportionen i Livrenteanstalten. Lignende Fritagelser er indrømmede senere. Dernæst maa det anses for givet, at som Regel f ' o r t a b c s L e g a t e t , n a a r Æ g t e s k a b e r i n d g a a e t f ø r L e g a t e t s B o r t g i v e l s e , eller naar Ægteskab ikke indgaas i det Kalenderaar, da Legatet er bortgivet, med­ mindre der da fra Bestyrelsens Side er givet Henstand, samt naar andre af Legatbestyrelsens i Overensstemmelse med Testamentet stillede Betingelser ikke overholdes. Følgende skal herom anføres: a) Ved Kancelliets Skrivelse af 5. November 1814 bifaldtes det, at en Snedker, der havde faaet Udstyrslegatet i 1814, forundtes Udsættelse med sit G if- termaal indtil næste Aars Maj Maaneds Flyttetid, da han ej forinden denne Tid saa sig i Stand til at gøre Mesterstykke, erhverve Borgerskab m. v. Imidlertid ophævedes Forlovelsen, og ved Kancelliets Skrivelse af 2. Marts 1816 bestemtes, at den saaledes ledigblevne Portion skulde uddeles til en Kunstner eller Professionist, som bevisligen til samme Aars Maj Flyttetid indtraadte i Ægteskab. b) I Skr. af 30. August 1825 resolverede Kancelliet, at en Udstyrsportion, der var uddelt i 1824, uden at Vedkommende havde holdt Bryllup i 1824, skulde uddeles til en anden dertil kvalificeret, »som i Aarets Løb indlader sig i Ægteskab, hvilket man med Administrationen maa anse soin en Betingelse for at kunne nyde Legatet«. c) I 1828 afsloges en Ansøgning om Udstyrslegatet fra en Beslægtet, der havde giftet sig allerede i 1803, da det er en Betingelse, at Æ gteskab skal indgaas i det Aar, hvori Legatet uddeles. d) I 1829 tildeltes Udstyrslegatet en Svend med den Betingelse, at han gjorde Mesterstykke og tog Borgerskab inden Aarets Udgang. Lignende Frem - gangsmaade er senere benyttet. e) I Anledning af et i Aaret 1829 indkommet Andragende fra en Mand, der efter i 6 Aar at have været gift, gjorde Fordring paa Legatet, hvilket Pluraliteten modsatte sig; et dissentierende Medlem paaberaabte sig, at i 1822 havde en Skipper af Familien faaet Udstyrslegatet, uagtet han havde indgaaet Ægteskab i Slutningen af 1821, hvilket Pluraliteten forsvarede dermed, at han, efter at have indgivet sin Ansøgning den 8. November 1821, var nødt til for sin Næringsvejs Skyld at gaa til Søs, uden at vide, naar han kom igen, og forinden at indgaa Ægteskab. — I Skrivelse af 22. De­ cember 1829 forkastede Kancelliet Ansøgerens Fordring.

12

f) I Skrivelse af 29. August 1838 (i Ussings Reskr.) indrømmede Kancelliet en Slægtning, der havde faaet Udstyrslegatet under 17. December 1837, men paa Grund af Uvished om Legatets Udbetaling havde opsat sit Bryllup, at maatte nyde Legatet, naar hun inden 3 Maaneders Forløb indlod sig i Ægteskab, og yttredes derhos i samme Kancelliskrivelse: »F or- saavidt Legatets Bestyrere derhos ved denne Lejlighed have opkastet Tvivl om, hvorvidt Testator ved at bestemme en aarlig Uddeling har tænkt at binde denne til det sædvanlige Aar fra 1ste Januar til 31te December, og endvidere andraget paa, at der maatte blive meddelt en Bestemmelse for Udstrækningen af den Frist, der i enkelte Tilfæ lde paa Grund af særegne Omstændigheder maatte kunne tilstaas nogen med Fuld­ byrdelsen af Æ gteskabet; da skulde K ollegiet, i Overensstemmelse med velbemeldte Magistrats derom Yttrede, tjenstligst tilmelde Samme til be­ hagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse, at, naar Legatet som sædvanligt er tildelt i Juni Termin, bør Betingelsen for dets Udbetaling af Vedkommende være opfyldt inden den paafølgende Januar Maaned, hvorimod der med Hensyn til særdeles Tilfæ lde, som der maatte være Grund til at undtage fra denne Regel, ikke kan gives nogen almindelig Forskrift.« g) I 1841 gaves der ved Kancelliets Skrivelse af 9. December en Kunstmaler, der havde faaet Udstyrslegatet, men paa Grund af sit Ophold i Udlandet ikke kunde indgaa Ægteskab i 1841, Udsættelse dermed til Udgangen af 1ste Halvdel af 1842, og ligeledes fritoges samme Kunstmaler for den ham paalagte Forpligtelse at tage Borgerskab. h) I 1853 blev Legatet tildelt en Anden end den, hvem det oprindelig var tilstaaet, da han forinden Legatet tilstodes ham, havde indgaaet Ægteskab. Fremdeles mærkes følgende i Ussings Reskripter optagne Bestemmelser vedkommende Brocks »lignende Legater i Randers By«. Kgl. Resol. af 2. Marts 1825, at naar Beslutning om Uddelingen af Udstyrs- legatet er tagen, har Bestyrelsen at meddele dem, der har meldt sig til Legatet, og ifølge Testamentet anse sig berettigede til at erholde samme, den tagne Beslutning, og saafremt denne ikke inden 3 Maaneder søges tilsidesat, maa Udbetaling ske efter den tagne Beslutning, og vedkommende have tabt deres Ret til formedelst samme at tiltale Administrationen. — V ed kgl. Resol. 19. December 1832 er denne Resol. af 1825 udvidet til de i § § 6, 7, 19, 25 nævnte Legater med T ilføjende: »at det kun er med Hensyn til dem, der ifølge Testamentet have gjort Paastand paa at have en særegen og bestemt Ret til et Legat, at Paaankning af Administrationens Beslutning ved Rettergang kan finde Sted, hvilket derimod ikke kan finde Sted, forsaavidt Valget beror paa de Ansøgendes individuelle Trang og Værdighed. Ved kgl. Resolution af 22 Februar 1855 er de ovennævnte kgl. Resolutioner udvidede til ogsaa at gælde det københavnske Udstyrs- og Enkelegat (V § 21 og 24).

13

Kancelliets Skrivelse af 26. Marts 1846, at der ikke kunde tages Hensyn til en Besvæ ring fra en i København bosat Mand over, at der var nægtet ham og hans Datter, saalænge de er bosatte udenfor Randers, Adgang til den fremtidige Nydelse af de Broekske Legater i Randers.

B e s t y r e l s e n a f d e B r o c k - B r e d a l s k e L e g a t e r i København var for Udstyrs- og Understøttelseslegatets Vedkommende i Følge Testamentet af 19. Februar 1796 overdraget til »Formændene og de 4 ældste for Stadens respektive 32 Mænd«, medens Ærespræm ielegatet bestyredes af samtlige 32 Mænd. I Anledning af Forandringen i Repræsentantskabets Organisation ifølge Anordn. 1. Januar 1840 indgik Repræsentantskabet med et Andragende til Kancelliet om, at Bestyrelsen af Udstyrslegatet og Enkelegatet maatte gaa over til Repræsentantforsamlingen in pleno eller et Udvalg af Forsamlingen, - men under 22. December 1840 svarede Kancelliet (se Ussings R eskr.): »at det ikke skjønnes, at den Forandring der er foregaaet i de 32 Mænds F or­ samling ved Forordningen af 1. Januar 1840, kan have nogen Indflydelse paa de ommeldte 2 Legaters Bestyrelse, men at der formentlig i saa Henseende maa forholdes efter Testamentets Indhold«. Som F ølge heraf bleve bemeldte 2 Legater samt den Broekske Legatkapital i det Hele bestyrede af Formanden, V iceformanden og de 4 efter deres sidste Valgs Datum ældste Medlemmer, saaledes at det øverste Sæde iblandt lige gamle gør Udslaget, jfr. K. Skr. 22. April 1841 for Legatbestyrelsen i Randers (i Ussings Reskripter). Denne Ordning bestod xlerefter fremdeles, indtil V alg af Borgerrepræ sen­ tanter fandt Sted i Overensstemmelse med Lov af 20. April 1908 om kommu­ nale Valg. Efter den Tid er der sket den Forandring, at Bestyrelsen for Udstyrslegatet og Legatet for Enker og Enkemænd bestaar af Forsam lingens Formand, Næstformænd og Legatudvalg (B. F. 1908—09, pag. 3403, og 1909—10, pag. 760). Ærespræm ielegaterne uddeles af Forsam lingen efter Indstilling af Legatudvalget. Regnskabet blev aflagt til og revideret af Københavns Magistrat indtil Aaret 1896, men er siden den Tid ligesom Regnskaberne for de øvrige Legater under Borgerrepræsentationens Bestyrelse blevet revideret af den kommunale Revision og decideret af Borgerrepræsentationen (B. F. 1896—97, pag. 531— 32, 604).

L e g a t e t s K a p i t a l , der altsaa har haft Nedgang dels ved For­ andringen i Pengevæsenet 1813 og dels ved Kapitalforbrug i Anledning af Højesteretsdommen af 15. December 1837, har senere haft nogen Fremgang