KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

70

IV. Imidlertid nærmede Rothenborgs Time sig.

Som vi h a r set, vilde Magistraten hellere end gerne al' med ham. Men det var ikke saa let en Sag — hvis da ikke Regeringen vilde afskedige ham paa de Fadæser, han allerede havde lavet -—, thi med det Ry, h an havde skaffet sig i Arresthuset, kunde han ikke vente at blive befordret til et andet Embede. Det lyder utroligt, at han skal have ansøgt om to hund rede og syv og halv­ fjerdsindstyve Præstekald; nien da han selv siger det*), skulde han vel staa til Troende. Eller skulde hans Hang til at overdrive ogsaa være løbet af med ham her? Da han i 1763 søgte Kongen om et bedre Embede eller Afsked med hele sin Løn som Pension, svarede Mag istraten22), at baade den og Riskoppen gerne saa, at h an kom bort, men give ham hele Lønnen i Pension kan Staden ikke, n a a r den skal lønne en ny Præst, og den spurgte derfor Kongen, hvor meget han skulde have, og hvorfra Pengene skulde komme. Her- paa kom der, saavidt jeg ved, intet Svar. I Juli 1764 fik han et bestemt Afslag paa Anmodning om Magistra- saa slemt som følgende, som jeg ikke kan lade være at meddele lier, skønt det ikke vedrører Arresthuset. Hr. Grimeton foredrager, at da han om Aftenen 21. Jan. 1765 var gaaet i Seng og var faldet i Søvn, kom Pigen ind og sagde, at Stuen var fuld af Soldater; da han kom ud og saa, at det var Underofficerer af Artillerikorpset, og had dem at gaa, svarede de, at de vilde have den Skrædersvend, som var i Stuen, med for at blive Soldat, og da Svenden ikke engang skal have talt med dem, og han spurgte, om det saadan var Skik at tage Folk med Magt, svarede en, at de havde Ordre, at hvis de fandt nogen, som var bekvem til Soldat, skulde de tage ham, hvorefter de tog Skrædersvenden med, som derefter af Vægteren skal være bragt paa Raadstuen23). *) 1 Dedikationen til Kongen med en Prædiken, som han havde holdt Bededag 25. Maj 1766 (se »Nord og S\rd«, illustr. Maanedsskrift, 1899 S. 411).