KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

71

Lens Anbefaling til et andet Kald, og da han i Marts 1765 kom med den samme Anmodning med Tilføjelse, at lian gerne vilde gifte sig, hvad han ikke kunde med sin ringe Løn, og med Bøn om, at man ikke vilde regne h am det til Skade, 0111 han i Overilelse havde forset sig (hentyder til den nedenfor omtalte Historie i Maj 1764), fik han det samme Svar. Men gifte sig vilde han, og da han saa søgte Kongen 0111 Til­ ladelse til at indgaa Ægteskab, hvad der ikke før havde været Arresthuspræsten tilladt, svarede Magistraten, at for den maatte han gerne gøre det, naar h an blot ikke forlangte Forandringer i sine Værelser og mere i Løn. Paa disse Betingelser fik han saa Tilladelsen24). Han benyttede den imidlertid ikke. Men han blev jo ogsaa snart brødløs, som vi skal se, og den udvalgte, som jeg ikke har kunnet efterspore, h a r vel saa be- tænk t sig. At Rothenborg har været en Kværulant af første Skuffe, er der ingen Tvivl om. Men at Spiritus ogsaa h a r spillet med ind, naa r han havde sine Paroksysmer, er ligesaa sikkert. Thi hvor meget han end ivrede mod Værtshusholdet og Drikkeriet, var han selv ingen Hader af Bacchus, som vi h a r set. Der er mange Tilfælde, hvor kun Paavirkning af Spiritus kan forklare hans Optræden*), og det var den, der bevirkede hans Fald. Men før jeg fortæller om dette, maa jeg omtale en Be­ givenhed, der bragte ham paa yderligere svage Fødder. *) I Jan. 1762 vilde han forlede den ovennævnte Wittrok til under Bønnen at tage en af sine gamle Parykker paa, som han lod sin gamle Tjenestepige hente ned i Kirken, og Wittrok bad derfor, om han fremtidig maatte faa Lov til at holde sin Andagt paa sit eget Kammer, for at »undgaa Præstens Prostitution, som han ofte viser mod ham og andre Gældsarrestanter, endog paa de Tider og i Kirken, naar Andagt skal holdes«. Mærkeligt nok svarede Magistraten, at den ej melerede sig heri.