KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

203

de næste Aar indbragte de sidste en ganske net peku ­ niæ r Fordel. Hvor nøjagtige Oplysninger Helt har haft at støtte sig til, da h an om talte S tudenternes indbringende P ri­ vilegium, ved jeg ikke. Noget bestem t om, hvor meget A lumnerne paa Regensen kunde tjene, foreligger, saa vidt mig bekendt, ikke; i den bedste Tid, det vil sige de første 25-30 Aar efter Pesten, var det vel gennem ­ snitlig 30 Rd. aarlig for h v e r6). I øvrigt beroede det noget p aa Tilfældet, hvo r stor hvers Indtægt blev, thi Pligten til at bære Lig gik paa Tur, og det kom da an paa, om m an fik et fattigt Lig eller et »Pengelig«, »Lykken skulde ramm e Manden«, som det hed i Ar­ tiklerne fra 1714*). Fø rst fra 1777 blev det lige for alle, idet den nye Regensfundats bestemte, at alle Lig- bæringspengene skulde gaa ind i een Kasse og fordeles af P rovsten til Alumnerne, der fra den Tid hver fik 20 Rd. aarlig (10 Mk. maanedlig). Im idlertid var Indtægterne bievne forringede noget med Aarene, navnlig ved at L a v e n e , som jo havde Ret til selv at bære deres Lavsbrødre, Fam ilie, Svende og Drenge, tiltog i Antal, og Regrebet »Familie« blev maa- ske ogsaa taget i vel vid Betydning, i det m indste efter S tudenternes Mening, som ofte klagede over det. Til sidst mente Universitetet at burde tage Hensyn til disse Klager og indgav 12. Decbr. 1744 Forestilling til Kon­ gen, hvori det bad om , at Studenterne alene maatte blive privilegerede eller ogsaa, at de Lav, der ikke be­ nyttede deres H jæ lp, maatte give dem en lille aarlig Kendelse, da den »vilde være til stor Hjælp for de *) Hvor meget saadant et Pengelig havde at sige, kan ses af, at den Alumnus, der kom hjem efter Regensportens Lukning (om Vinteren Kl. 9, om Sommeren Ivl. 10), straffedes med, at det første Pengelig, der skulde være tilfaldet ham, blev givet til en anden (Reinhardt S. 268).