KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

204

mange fattige S tudenter ved Akademiet, hvo r de ikke alene befordres til i sin Tid al betjene Kirken og Lan ­ det, men og allerede i adskillige Henseender er denne kgl. Residensstad til Fordel og Tjeneste«. Men Magistraten havde dengang ikke noget godt Øje til Studenterne, dertil var H istorien fra 1742 i for friskt Minde, og efter at have indhentet Lavenes Be­ tænkning, som selvfølgelig gik S tudenterne imod, afga­ ves 10. Marts 1745 en i stærke Ord affattet Erklæ ring mod Ansøgningen. Det vilde være aldeles ubilligt og stridende mod Fo rordn ingen, om Lavene ikke fik Lov at bære, da de derved ikke alene friede de efterlevende for Udgifter, men de fattige E nker nød endog Hjælp til Begravelsen af Lavenes Kasser, hvortil hver Mester og Svend kon tribuerede; n aa r Professorerne havde op­ regnet de Lav, der v a r komne til efter 1714, maatte det erindres, at mange af dem havde haft Lavsrettig­ heder tilforn; S tudenterne havde nu foruden det ind ­ bringende Privilegium mange flere Beneficicer end i 1714; de skulde vel holde Kapper og sorte Klæder til Begra­ velserne, men naa r deres Hjælp ikke blev begært, havde de hverken Umagen eller sled paa K læderne; skulde Lavene betale dem en aarlig Ducør, vilde det kun for­ øge de efterlevendes Sorg og Bekymring. Dermed blev Sagen lagt h e n 7). Men saa skete den store Fo rsoning i Sommeren 1746, og da Udsigterne nu var betydeligt lysere, kom Professorerne igen 5. April 1747 med deres Ansøgning, der lyder om trent som den forrige; blot understregede de endnu stærkere, at der var intet at fortjene for S tu­ denterne, »de fattige Karle«, paa Grund af de mange Lav, der selv forrettede Ligbæring, og de anmodede om, at den liden Kendelse, som hvert Lav skulde give, m aatte ske efter Magistratens Repartition. Denne Gang havde P iben en helt anden Lyd i Ma