KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

2 0 2

pen formente, at det kunde afgøres med en p rivat Ad­ varsel fra ham og en ganske liden taalelig M u lkt4). Man m aa i Billighedens Navn haabe, at den i alle T il­ fælde ikke h a r været m indre end Favnsæ tternes. At Begivenheden havde vak t Opsigt og givet An­ ledning til en Del Snak, kan ses af, at Oversekretæren i Kancelliet, Grev Holstein, 20. Aug. spurgte Magistraten, om det Rygte talte sandt, at N atm andskarlens Kone var død i Barselseng tillige med Barnet, fordi h u n ikke havde kunn et faa nogen Jordemoder, og at Liget havde hen staaet 8-10 Dage, før S tudenterne tog sig af det. »Som da om denne Passage ej nogen Indberetning endnu til mig er indkomm en , at derom kan gøres aller­ underdanigst Forestilling til at faa slig Uorden en anden Gang forebygget, saa vil jeg med første om denne Be­ givenhed være forventende højtærede Herrers Relation« osv. E t P a r Dage efter svarede Magistraten, at Rygtet var »aldeles urigtigt og fingeret og tilmed aldrig blevet os bekendt«, men nu efter Politimesterens Undersøgelse havde det vist sig, at Konen baade havde haft Jo rd e ­ moder og Doktor (den ansete Fødselshjæ lper Jens Vil­ helm Bing), og at Fosteret, som formedelst Svaghed straks blev hjemm edøbt af Jordemoderen, levede otte Dage efter, sam t at Konen først døde tre Uger efter af Koldfyr, der havde tilslaget sig udi det ene Ben; heller ikke med at faa Liget bo rt havde det haft Vanskelig­ heder, uden for saa vidt Favnsæ tterne havde vægret sig, da de mente, at det tilkom S tuden terne5). Dermed var Sagen ude af Verden, og Facit var, at S tudenterne for Eftertiden tog sig af N atm andens Folk og Favnsæ tterne blev fri.

Fo rho ldet mellem Magistrat og S tudenter var nu i den følgende T id helt hjærteligt, saa hjærteligt, at det