KrigenKoleraen

87 Med et hadefuldt Blik nøjedes lange Nik derfor med denBemærkning, at han nok skulde træffe mig senere. Men da gik Frimodt lige ind paa ham, greb ham i Brystet, og idet han kastede ham til­ bage over en af Sengene raabte han dirrende af Harme: „Skam dig, dit lange Asen, som du har behandlet denne svage, moderløse Dreng, der aldrig har gjort dig noget Ondt. For Frem­ tiden lader du ham gaa i Fred, thi ellers faar du, saa sandt jeg hedder Rudolph Frimodt, hvert Slag du har givet ham, tilbage med Renter. Mærk Dig det!“ LangeNik rejste sig op fra Sengen og luskede ud af Døren med et Blik til Frimodt og mig, som jeg ikke skal glemme. Fra den Dag var Frimodt ikke alene min Beskytter, men ogsaa min Ven, og dette Ven­ skab holdt sig gennem Tiderne. Han blev en ivrig, mulig for ivrig Præst, jeg en nøgtern Naturforsker, og det kunde derfor ikke være andet, end at vore religiøse Standpunkter maatte blive meget forskellige; men selv dette brød ikke vort gode Forhold. Frimodt var lige til sin Død min gamle fortrolige Ven; klagede for mig sinNød over den ofte vanskelige Menighed ved Johannes-Kirken, viede mig til min Hustru