KrigenKoleraen

8 6

„En Nokkert?“ spurgte Frimodt yderst for­ bavset. „Hvad er det?“ Nu fortalte jeg ham, hvorledes lange Nik havde behandlet mig, og hvorledes jeg havde slaaet ham til Jorden, fordi han havde spyttet mig i Ansigtet. „Det var flinkt gjort af dig, min Dreng;“ sagde Frimodt, „men hvad tror du, at lange Nik nu vil gøre?“ „Han slaar mig bestemt ihjel,“ hulkede jeg. „Aa, saa galt bliver det vel ikke,“ lo Fri­ modt, „der kommer han.“ I det samme gik Døren op, og lange Nik, der nu var kommen til Kræfter, foer ind paa mig med en Mine, som viste, at nu var Hæv­ nens Time kommen. Men Frimodt sprang frem, greb hans løftede Arm og sagde paa sin rolige Maade: „Hør nu, lange Nik! hvis du rører Jørgen med en Finger, faar du min Næve i Synet, for- staar du det?“ og dermed strøg han det hvide Skjorteærme tilbage og lod den knyttedeHaand og sine svulmende Muskler spille lige under .Næsen paa min Modstander. Lange Nik trak sig øjeblikkelig tilbage; thi som alle Tyranner var han fejg, og Frimodt var bekendt for at slaa et meget propert Slag, naar det gjaldt.