KrigenKoleraen

78 villig. Tværtimod sprang han et Skridt tilbage, greb med begge Hænder om Bøsseløbet og truede med at give den vaabenløse Højerup et Kolbeslag i Hovedet. Da skete der Noget, saa pludseligt som et Lyn. Som en Tiger sprang Højerup ind paa Krybskytten, plantede sit venstre Knæ i hans Mave, stødte den højre, knyttede Haand med al Kraft ind mod hans Strube, og i samme øjeblik laa Mikkel Madsen paa Ryggen, rallende i Løvet. „Blot du ikke gav ham den for haardt,“ be­ mærkede Mogens Skovfoged, som lige kom til, „Aa, han faar vel Pusten inden Aften,“ be­ mærkede Højerup, „desuden er hans Kolbe vel ikke blødere end min Næve. Jeg holder ikke af Folk, som slaar med den forkerte Ende, skal jeg sige os.“ Med disse Ord bandt han Bukkens Ben sammen og smed den over Skulderen, tog sit Jagttøj og gik ud af Grantykningen, som om Intet var passeret. Bagefter komSkovfogeden medKrybskyttens Gevær, og bagerst jeg i dyb Beundring for Højerup. Da vi kørte hjemad med Bukken, spurgte jeg: „Var det en Nokkert du gav ham?“