KrigenKoleraen

79

„Ja,“ sagde Højerup. „Men hvorfor hedder det en Nokkert?“ „Jo, for naar de har faaet saadan en, har de faaet nok; den varer lige til Aften.“ Det varHøjerups Forklaring paa en Nokkert, og den skrev jeg mig bag øret. Det triste, fugtige Efteraar gik over til kold og klar Vinter med klingrende Frost, Kaneføre og Skøjteløb. Nu gik det paa Sporsne efter Ræv og Odder; hele den hvidtede Facade paa Højerups beskedne Bolig fyldtes med spilede Skind, og jeg fik Masser af Hoveder til min Samling. Om Aftenen vare vi ude i Skyde- hytten ved Smedens Vænge, eller vi puslede inden Døre i Højerups Kammer, hvor han lærte mig de mærkværdigste Ting. Snart førte han mig ind i Bøsselaasens Mekanik, snart under­ viste han mig i at knytte Jagttasker, eller flette Doner, og naar han vilde vide, hvem der havde stjaalet hans Ræveskind, kom den mærkeligeBog Cyprianus op af Dragkisten, og saa var det ude med Synderen, thi Cyprianus lyver aldrig, sagde Højerup. Saaledes gik Tiden til henimod Jul, da et Brev fra Fader kaldte mig bort fra minVen og alle Jagtens Glæder. Som nyskabt vendte jeg tilbage. Alle Syner og Fantasterier vare som blæste bort af Valbygaards sunde Luft og den