KrigenKoleraen

6 8

paa dig, fordi hun troede at du stjal Pærer, det har Gartneren lært hende. Dermed gav han sig til at fløjte og pusle med Fiskerusen, som om der Intet var ivejen, og jeg listede ryggesløs ind i mit Kammer, glad over ikke at være gaaet i Hundene den første Dag paa Valbygaard. Den næste Morgen stod Tante ved min Seng med et Brev fra Trier. Han forlangte deri, at jeg hverken maatte læse eller skrive, at jeg altid skulde være i fri Luft, og at jeg skulde gaa mindst et Par Mil hver Dag, eller ride, hvis jeg kunde. Det sidste vilde Tante ikke indlade sig paa, men foreslog at overgive mig til Højerup — han skulde nok kurere mig. Jeg fik en græsselig Angst for, at hun vilde sende mig til en Sindssygelæge i Slagelse og spurgte ængstelig, hvem denne Højerup var. „Det var ham, som iGaar frelste dig fra at blive skambidt af Diana. Kan du lide ham?“ Det kunde jeg nu aldeles ikke, thi jeg har altid haft en afgjort Aversion for Trætøfler, Staldkarlskitler, rødt, uredt Skæg og Filerpinde. der bøde Fiskeruser paa en Tjørnehæk. Køben­ havnske Skoledrenge lide tidt af en dum For­ nemhed — det er noget der hører deres kom­ mende Studentervæsen til.