KrigenKoleraen

67 den reneste Bondestil. Store Grupper af Asters, Georginer og Stokroser vexlede med Berberis- buske, Stikkelsbær og Ribs. En vældig Køk­ kenhave indtog Havens bageste Parti, og til venstre laa en dejlig gammel Frugthave — overalt skinnede i Græsset de gule Bergamotter og de rødmende Æbler. Se det var et Kongerige! Jeg samlede mine Undersaatter op, spiste nogle af dem paa Stedet og proppede Resten i mine Lommer, saa de struttede derved. Nu gjaldt det blot at komme forbi den skrækkelige Diana, der trods sin Kysk­ hed havde sex Hvalpe inde i Hundehuset. Laagen stod aaben, og i fuldt Løb styrtede jeg tilbage; men idet jeg svingede forbi Dianas Tempel, foer hun, hylende af Raseri op imod mig, Lænken brast, og i næste Øjeblik rullede jeg, Pærerne og Diana hen imod Manden med Fiskerusen. Men aldrig har jeg nogensinde set en Hund faa en saadan Behandling som den, der overgik Gudinden. Manden med Fiskerusen styrtede sig lynsnart over den, greb den i Nak­ ken og slyngede den over Tjørnehækken ind i Haven, saa Diana hylede derved. Derpaa rejste han mig op og sagde: „Ja, din Trøjeryg faar du lade Diana beholde til hendes Hvalpe — den kan jeg ikke tage fra hende, for hun er det glubskeste Bæst paa hele Gaarden; hun røg 5*