KrigenKoleraen

6 6

hverken paa Faar, Køer eller Heste, og om Svin vidste jeg ikke stort andet, end at de efter Døden opstod som Skinker. Da hørte jeg en lystig Fløjten, fulgt af et ægte jydsk: „Hvor skal du hen, Kirsten?“ og jeg saae en ung Bondepige smile polisk til en bluse­ klædt Mand, der bødede en Fiskeruse, som hang over en tæt Tjørnehæk. Han stod ved en bred Trælaage, der førte ind til Frugthaven, hvis gule Bergamotter og røde Karviller lyste i Morgensolen. Det var et saare fristende Syn; men hvad der gjorde mig noget betænkelig, var to store gule Dogger, som foer ud af deres Hundehuse med rasende Gøen, da jeg nærmede mig. „Kan jeg gaa der ind?“ spurgte jeg Manden med Fiskerusen. „Ja, naar du ikke kommer Diana for nær, for hun har Hvalpe, og hun bider saadan en Smalprins som dig over som en Skraa. “ Jeg forcerede Indløbet med Kølvandslinien midt mellem begge de glubende Bæster, og naaede lykkelig ind i den store Lindeallé, der omgav Haven som et gyldent Bælte med fal­ dende Blade. Hvor forskellig var ikke Valby- gaards gamle Have fra den, der senere formede sig under Slotsgartner Rothes kyndige Haand. Stemanns Have var som selve Gaarden holdt i