KrigenKoleraen

65 delse, og faa Minutter efter stod jeg ude i den store, græsbevoxede, slet brolagte Gaard, hvor Ænderne snadrede og Gæssene hvæsede, medens de med vippende Gumpe og fremstrakte Halse styrtede sig ud i den store Andepark, hvor Hestene vandedes. Hvis jeg vilde sige at det daværende Valby- gaard havde noget stilfuldt eller imponerende i sin Arkitektur, da vilde jeg fare skammeligt med Usandhed. Den lignede nærmest en stor Bondegaard, hvor Laden er den dominerende; fremviste dernæst en Mængde lavere Længer, der fungerede som Staldbygninger, Vognremiser, Mejeri etc., og det Hele var efter god gammel dansk Stil saaledes sammenbygget og inde­ klemt, at en eneste Svovlstik vilde være nok til at forvandle Alt til en rygende Askehob. Saaledes saae den ud i 1846, og saaledes ser den omtrent ud endnu, med Undtagelse af den pragtfulde Hovedbygning, som Albert Winstrup opførte i Halvtredserne. Det blev mig dog hurtigt klart, at jeg ikke i denne Gaard kunde finde mit Kongerige. Ganske vist kunde det være meget fornøjeligt at sejle paa en Ladelem ud og vinde et Søslag mod Gaserne i Andeparken; men ellers var der Intet, der særligt tiltalte mig, thi som ægte københavnsk Latinskoledreng forstod jeg mig V. Bergsee: Krigen og Koleraen. 5