KrigenKoleraen

58 ikke et øjeblik drog det 'i Tvivl, men tog det som en uomstødelig Kendsgerning. Triers skarpe Blik opfattede strax dette og han vedblev: „Du er bleven overanstrengt, skræmmet, og har derfor set Spøgelser allevegne. Hvad Hoffmann angaar, saa skulde Fanden tage ham og den, der har sat ham ind i Skole­ biblioteket. Hans Historier er jo ikke [Andet end Deliriums Fantasier. Det er ham, der har faaet en Gals Hjerne, og ikke dig. Nu skal du ud _paa Landet til din Onkel, og saa Pokker i Vold med Skole, Hoffmann og alle hans Spø­ gelser. Men skulde de komme igen, saa beder du din Onkel om en Hest, og rider til du ikke kan mere, saa skal du se, at Spøgelserne pak­ ker ind.“ Med disse Ord sagde Trier Farvel, og den Nat sov jeg for første Gang atter Barnets sunde, rolige Søvn. En Rejse til Slagelse, der nu tager en Time, var den Gang en hel Begivenhed, der krævede en Dags rumlende Kørsel paa en umagelig Dag­ vogn, hvor man sad stuvet som Sild i en Tønde. Men for mig havde denne Tur en særegen Be­ tydning — det var første Gang, at jeg skulde