KrigenKoleraen

ANDET KAPITEL. Min første Rejse. — Vinterophold paa Valbygaard. — Høierups Meriter. IN aar man ser tilbage paa længst forsvundne Tider, gaar det En som Astronomen, der i den sene Efteraarsnat stirrer op mod det dybe, uende­ lige Himmelrum. De store Begivenheder staar som klare, lysende Stjernebilleder, hvortil Erin­ dringen knytter berømte Navne, de mindre maa nøjes med et Tal og en Dato, men saa svæver der hist og her store, vage Taagepletter, uden skarpe Konturer, Taager, der bestaa af en ho­ mogen, roterende Masse, hvori kun hist og her enkelte Stjernepunkter begynde at dukke frem. Hele den Periode, der fulgte efter hin rædsels­ fulde Nat, staar endnu for mig som en saadan halv tilsløret, vag Taageplet, hvor den ene Dag