KrigenKoleraen

34 i Lysstriben endte deres hvirvlende Dans, da syntes jeg, at Loftet fyldtes med ubestemte, aandeagtige Skikkelser, og betaget af en panisk Skræk styrtede jeg ned i Læsestuen, ganske glad over at kunne ombytte Ingemanns Spøgelses­ historier med Madvigs alt andet end spøgende Grammatik. Hvilken Psykolog hitter Rede i en Barne- fantasi? Den ligner et Kalejdoskop, hvor den mindste Rystelse fremkalder nye Billeder, men den mangler Kalejdoskopets symmetriske For­ mer, og den mangler frem for Alt Evnen til at kunne forklare og beherske disse Hjernens mangefarvede Spejlbilleder, og bliver Rystelsen for stærk, flyder Alt hen i et vildt,diabolis Kaos, som truer med at sprænge de fine, mi- kropiske Hjerneceller, hvori den stolte, menneske­ lige Forstand ligger gemt. Fra Overspændthed til Bristning er der kun et saare ringe Skridt — det fik j e g at mærke. Vor tyske Lærer var bleven Bibliotekar. En Dag, da jeg stod og ragede mellem Bøgerne, spurgte han mig, om jeg vilde læse en tysk Bog. Det var der ingenaf mine Kammerater der kunde, og skønt jeg helst vilde have haft en dansk, svarede jeg ja. Saa rakte han mig en lille Bog, paa hvis Titelblad jeg læste „Hoff- mann, Phantasiestucken in Callots Manier“ . Jeg