KrigenKoleraen

35 kendte naturligvis hverken Hoffmann eller den gamle franske Karikaturtegner, men hvorledes man kunde skrive Fantasistykker i Kalot-Manér, pirrede betydeligt min Nysgerrighed, og saa hur­ tigt jeg kunde smuglede jeg Hoffmann op paa Brændeloftet og gemte ham i en Sildefjerding. Næppe havde vi spist før jeg sad paa Hugge­ blokken med Hoffmann i Haanden. Jeg læste først flygtigt, halvt springende — Sproget ge­ nerede mig dog altid noget — men saa kom der paa én Gang Fart i Linierne. Sære, dæmo­ niske Skikkelser foldede sig ud af disse Blade, blege Spøgelser, dødningeagtige Skygger, van­ drende Skeletter og Dobbeltvæsner, snart Menne­ sker med Hjerne, snart Automater med Drev og Hjul dansede en vanvittig Hexedans, som fyldte mig med isnende Gru, men dog tvang mig til at læse videre. Midt i Hverdagslivets daglige, rolige Dont kom Dæmonerne listende i lokkende Forklædninger, tvang Forældrene til at ofre deres Børn, brændte Øjnene ud med glødende Sand, gav dem forvirrende Glasøjne i Stedet, skruede Arme og Ben af dem, forbyttede deres Hjerner, og gav dem saa tilbage som monstrøse Skiftinge, Halvautomater, der tænkte og talte, dansede og gik efter Troldmandens fjerne, dæmonisk lokkende Toner. Alt, hvad der kan forfærde, ja lamslaa en Barnefantasi, 3*