KrigenKoleraen

33 fangen Fugl, jaget af Høge. A f og til kunde jeg juble op rned de Andre i lystig Leg, men de fleste Timer gik hen i en Tilstand, der stærkt nærmede sig Tungsind. Da lysnede et Solblink fra et Sted, jeg mindst havde ventet, saa skum­ melt og mørkt det laa — det var Skolens Bibliotek. Jeg ser endnu den smalle trefags Sal, hvor et præpareret Barneskelet stod Vagt, og hvor de mange Bøgers forgyldte øjne tittede ud gennem Skabsdørenes Staaltraadsnet. Det var Krossing som førte mig derop. Han gav mig Thieles Folkesagn og Andersens Eventyr, Holbergs Komedier og Ingemanns Romaner — det var den mest forunderlige, barokke Billed- verden, der laa gemt i disse Bøger, og i min let bevægelige Fantasi tog Figurerne Form og Farve til de næsten forekom mig som levende Personer. Nu gik det rent galt med Lærdommen. Jeg luskede mig til at læse under Bordet, skrev Komedier til mine Marionetter og endte med at gemme mig paa Brændeloftet, hvor jeg var j. Ly baade for Kjøges og de Stores gavmilde Hænder. En Huggeblok var min Chaiselongue, den lune Solvarme fra Tagstenene min Kakkel­ ovn og den skraa Lysstraale fra en nopret Tag­ rude min enligt brændende Studerelampe. Men naar saa Skumringen kom, naar Støvatomerne V. Bergsee: Krigen og Koleraen. 3