KrigenKoleraen

28 Men dette Sammenhold havde sine betænke­ lige Følger; thi det giordeKjøge ganske magtes­ løs og fik ham til at holde sammen med „de Store“ for dog i det mindste at kunne magte de Smaa. Paa disse faldt da hele Byrden og særligt paa mig, der var den yngste, den sva­ geste og tilmed den ulykkeligste af dem Alle. Jeg led af en stille nagende Længsel efter mit Hjem; selv som Voxen og langt fra Hjemmet, har jeg aldrig kendt et saadant sugende Savn som den Gang jeg var tolv Aar. Men naar saa endelig den længe ventede Søndag kom, randt den ofte op i tunge Skyer, som endte med Taarestrømme. A f alle Bøger i den samlede Verdensliteratur var Karakter­ bogen mig mest forhadt, thi den tillagde mig Motiver og skildrede min Karakter paa en Maade som viste, at dens Forfatter maatte være en slet Psykolog. Skulde man tro den, var jeg baade dum, doven og ryggesløs, ret „en forbist­ ret Dreng“, medens Sandheden var den, at jeg var en lille, forkuet og forknyt Stakkel, som ikke kunde følge med. Det er altid en farlig Sag at blive flyttet fra én Skole til en anden. Man faar ikke alene nye Lærebøger, men ogsaa nye Lærere, der slet ikke kende Undervisnings­ planen i den Skole, man har forladt, og derfor ofte bygger paa Forkundskaber, man ikke har