KrigenKoleraen

27 dede Sluppert! Nu skal jeg gi’e dig Rødbeder!“ susede Spanskrøret gennem Luften. Men Brodtkorb rullede sig i sit Tæppe, og idet han med stor Behændighed parerede Slagene med sin Sengehest, raabte han: La’ vær! La’ vær! Snille Hr. Køke! Jeg er fra Vardø og har aldrig set en Rødbede i mit L iv!“ Saaledes endte Rødbedeslaget, men den næste Morgen maatte den ulykkelige Don Juan ud med hele Historien. Han havde trofast staaet paa Vagt ved Frimurerlogen, hvor hans Flamme boede, og da han saae Vognen komme var han sprunget ind i Portalen for at hente sin Urtekost. Med denne i Haanden var han styrtet mod Danserinden, som med Udraabet: „Frels mig fra det gale Menneske!“ havde til­ kaldt en forbigaaende Herre. Mod denne Herre havde han udøst sin retfærdige Harme, men med højst sørgeligt Resultat, thi Følgerne havde været en Næsestyver, en Dragt Prygl og et uværdigt Ophold i Rendestenen foran den Til­ bedtes Bolig. Hvad Rødbederne angik, saa manglede der ganske vist et Parti i Fru Hamme- richs Sandkælder under Bibliotekstrappen; men hvorledes de derfra vare naaede op i Synderens Seng, fik Ingen at vide — thi Sammenhold var der.