KrigenKoleraen

11

sidde fast i noget underligt Koldt og Klamt, medens Alt blev mørkt omkring mig. Da jeg halvkvalt naaede op, var jeg sort til over Knæene, saa dybt havde jeg siddet i Mudderet. Sligt var aldrig sket, hvis Svenningsen endnu havde været Svømmelærer. Senere, da Svømningen lededes af Underofficerer, blev den rekrutmæssig raa, stundom barbarisk, altid sundhedsfarlig; thi Vandet var stundom stinkende, og de Forkølel­ ser, man paadrog sig i Regn og Rusk, varede længe. Alligevel havde vi en vis Nytte af Svøm­ ningen; thi den kom os til Gode i de „Søslag“ , vi leverede i Kalleboderne. Ved Langebro kunde man faa Baade til Leje. De kostede en Mark Timen, men saa kunde man til Gengæld proppe saa mange i Baaden det skulde være. Saa roede vi langt ud i Kallebod Strand for at slaas med „Piraterne“, Drenge fra den tyske Skole paa Christianshavn. Da jeg var lille og svag, kom jeg kun een Gang med, men det var ogsaa tilstrækkeligt. Vi blev angrebne af tre Baade, fik vældige Prygl, og maatte flygte ind under Land. Her blev vor Baad entret, kænt- ret og taget. Heldigvis kunde vi vade i Land, og som druknede Mus naaede vi over Amager Fælled hjem. Jeg tror nok, at dette skamme