KrigenKoleraen

12

lige Nederlag blev hævnet — men da havde je g faaet nok af „at pjaske til Søs“ . Christianshavn har endnu til vore Dage be­ varet et vist tarveligt Provinspræg; men i hine Dage var det et rent Store Heddinge. Smaa, lave Boder, store, skumle Fattigboliger, Tugt-, Rasp-og Forbedringshuset, flankeret af stinkende Kanaler, kedelige Kaserner og faldefærdige Kir­ ker — Intet af dette lokkede os til Leg eller ungdommeligt Friluftsliv. Men var man først gennem den lave Amagerport naaet ud i det Frie, fik man vid Horizont, men ikke altid frisk Luft i Lungerne. Flydende i Et med Havet, der tungede den ud i Bugter og Odder, laa her den øde, side Amagerfælled, omsluttet af Grøf­ ter og Diger. Det var et tarveligt Stykke Na­ tur, hvor der kun fandtes Ukrudt for Blomster, Tjørne for Træer, og hvor Nattergalens Sang var vegen for Rylernes ensformige Pippen — men dog elskede vi Drenge denne store, grønne ødemark, om ikke for Andet, saa fordi den gav os Frihed til at tumle os som vi vilde. Her smøgede vi i mørke Efteraarsaftener de rædsomme Stinkadoros „med Havannastrøg“, som „Snakkeschmidt“ overrakte os mod Er­ læggelse af en Toskilling, her klang vore Skøjte­ jern lystig hen over Isen i maaneklare Vinter­ aftener, og her vare vi ved Sommertide Vidner