KrigenKoleraen

1 9 4

Men dengang var Alt rigtignok ganske ander­ ledes! Indrammet af gamle knudrede Piletræer, glimtede den brede Ladegaardsaa i Solskinnet. Rosenaaen, der senere blev saa sørgelig be­ rygtet for sin Stank, flød dengang ren og blank mellem Hvidtjørn, Elle og vilde Roser, medens hvide Svaner spejlede sig i dens Vand. Indenfor disse Omgivelser laa Dohlmanns Have, med høje Popler og bredkronede Frugttræer, løbende ud i et sidt Engdrag, hvor et Par ærværdige Storke gik paa Jagt efter Frøer. Herude græs­ sede Køer, Heste og Faar; Duerne kurrede fra Taget og bredhalede Kalkuner pludrede i Gaarden. I alle disse Herligheder havde Familien Schiødte Del, selv Æblerne vare ikke forbudne som i Paradisets Have; thi dengang betalte man ikke forhøjet Husleje for at ryste et Par Æble­ træer. Jeg vandrede længe omkring inden jeg kunde finde Schiødte, thi Haven var stor og Terrainet vildsomt. Over en Træbro kom jeg nu paa en lille 0 med et Lysthus, og her fandt jeg Schiødte siddende ene med sin treaars Søn, der stadig havde „Sten i Støvlerne“ naar han blev træt. Ganske mod Sædvane var Schiødte ordknap, og da jeg. tog Plads ved hans Side syntes jeg,