KrigenKoleraen

1 9 5

at han saae saa streng og alvorlig ud, at jeg fik Lyst til at gaa igen. Stille sad han og stirrede ned mod Jorden, greb saa en forbi- ilende Staphyjlin, undersøgte den med Kender­ mine og kastede den saa atter bort, idet han sagde: „Det er maaske sidste Gange De træffer mig her. Lad os gaa op.“ Jeg troede at han sigtede til Koleraen; men det var ganske andre mørke Tanker, der knugede hans Sind. Hans Forhold til Museet, og særlig til Pro­ fessor Steenstrup, var lige saa fortvivlede som hans Embedsstilling var usikker. Madvig havde truet ham med Afsked, „hvis han ikke lystrede sin Overordnede, Professor Steenstrup“ , og den kunde komme naar det skulde være. Saa havde han besluttet at søge sin Lykke andetsteds, og Dagen efter tog han til London, hvor han havde Haab om at blive ansat. Medens Schiødte saaledes, tvungen af Om­ stændighederne, rejste bort, var der Andre, som uden Omstændigheder forlod Byen. Hoffet, hvis man for Resten kan tale om et saadant under Frederik den Syvende, holdtes, som sædvanligt, paa Frederiksborg, og da Kon­ gen i høj Grad foragtede Napoleon den Tredje og Kejserinde Eugenie, som rene Parvenuer, tog han sig vel i Agt for at følge deres Exempel ved at besøge Kolerahospitalerne og trøste de Syge. 1 3 *