KrigenKoleraen

1 9 2

hvile“ , Familien paa Løveapotheket til Rungsted og Brücker, senere Borgmester i Nakskov, til Skovshoved. Alt dette hjalp kun lidet, thi Koleraen tog ogsaa paa Landet og hærgede alle Kystens Fiskerlejer lige op til Hornbæk, hvorimod de køben­ havnske Landliggere i Reglen gik fri. I Skovs­ hoved udmærkede Brücker og Brændevinsbrænder Brøndum sig særligt ved daglig at tilse Befolknin­ gen under de mest fortvivlede Forhold. De uddelte Tæpper og Sengklæder til de Fattige, og hel- bredede ikke faa af de Syge med Amoniakvand, et Middel, som med Held var blevet anvendt af Lægerne i Kalkutta. Som Løn for disse menneskekærlige Bestræ­ belser blev de efter Epidemiens Ophør, paa Sundhedskollegiets Foranstaltning, tiltalte for Kvaksalveri og idømte en Pengebøde. Danmark er endnu paa mange Omraader et ikke saa lidet Stykke af Kinesiens Land. Nu blev det først rigtig trist for mig paa den gamle Fabrik. Mine Søskende vare sendte bort, mine Kammerater rejste, og jeg selv ene henvist til den mindre behagelige Omgang med Madvig og Tregder. Det var haardt at skulde lære disse grulige Remser, medens Solen skin­ nede saa varmt paa de sorte Rustvogne, der idelig rumlede forbi. Trist og træt sad jeg i min Moders lille Kabinet, og naar de lange lyse