KrigenKoleraen

1 8 3

han en gammel Soldatervise, han tidt havde sunget for mig som Barn: „Soldaten staar paa Isen Post;

Blodet i ham fryser, Kulden i ham gyser, Brændevin — ja Brændevin — det er

hans Raad mod Frost.“ Han gentog disse Linier flere Gange, og det forekom mig saa underligt, at Fader saadan kunde gaa ganske roligt og nynne, uden at tænke paa de Ting vi lige havde set; og dog tænkte han vist mere derpaa end hans tilsyne­ ladende Ro lod formode; thi senere er det faldet mig ind, at der vist har været en vis Idé­ association mellem Soldatens Middel mod Frost og Sjoverens mod Kolera. Stille klædte jeg mig af og krøb i Seng. Jeg følte mig aandelig angrebet og legemlig syg. Den ene Kuldegysning jog i mig efter den anden; men jeg vilde intet sige, for ikke at skræmme Fader. I al Stilhed laa jeg og skævede til Kakkelovnen, hvor Sandposerne stod parate og Fyrrebrændet laa opstablet. Saa gled mit Blik til det runde Bord, med dets Me­ dicinflasker og Krydderposer, og derfra til den store Flaske Portvin, hvis forgyldte Etikette syntes at gnistre i Lysskæret. Der var Medicin nok; men jeg vidste af Erfaring, hvor lidet det