KrigenKoleraen

1 8 2

Koleraen Døden og Djævelen! Naar bare I gør som jeg, kan I faa den til at rejse ad Helvede til. For, ser I, jeg drikker Brændevin, bare Brændevin —, det gaar den immer af Vejen for. “ Det var en fuld Sjover, som under disse Udraab svinglede rundt mellem Træerne; men pludselig udstødte han et Skrig, slog kramp­ agtig ud med begge Armene og styrtede hoved­ kulds ned ad Voldbakken mod de store Mølle­ sten, der stod opstillede ved Voldens Fod. Over disse tørnede han ud paa Gaden, blev samlet op, og kort efter saae vi ham blive baaret ind i en af Stuerne i livløs Tilstand. Om hans Død skyldtes Koleraen eller dens Modgift Brænde­ vinen, veed jeg ikke, men et frygteligt Syn var det, og vi skyndte os hjem. Da jeg den Aften traadte ind i vort ellers saa hyggelige Sovekammer, forekom det mig rent ud modbydeligt. En blandet Duft af Kam­ fer, Kongerøgelse og Hyldethe fyldte Rummet. Luften var kvalm og trykkende varm; jeg selv snart iskold, snart brændende hed — det var som jeg atter havde faaet den lollandske Feber. Kun Fader var rolig som sædvanlig. Lang­ som og sindig klædte han sig af, og medens han vandrede op og ned ad Gulvet, nynnede