KrigenKoleraen

1 8 0

vi dog en Gang have os en ordenlig Aften!“, og dermed styrede han hen mod Basarens Re­ stauration. Vi fik os et Bord i det Frie, og nu kendte min Forbavselse ingen Grænser. Vi havde under hele Epidemien levet tarveligt og højst diætetisk; men nu lod det til, at Fader var ked deraf og vilde tage en ordentlig Re­ vanche. Vimsende Opvartere kom farende med Hummer i Mayonnaise, Kyllingesteg med Agurke­ salat, og Jordbær med Fløde, Faders Livret, satte Kronen paa vore Udskejelser. Ganske vist drak vi en hel Del Portvin, men Kolera- Diæt var det ikke. Da Gaétano Amici havde sendt sine sidste Raketter mod Himlen, ringedes der ud, og nu skulde vi atter ind i den mørke, pestopfyldte By. Det var en trykkende, lummervarm Aften, og ved Vesterport slog os en saadan Stank imøde, at Fader foreslog at gaa hjem ad Volden. Her var Luften renere, men der var ravende mørkt, og midt i dette Mørke syntes jeg at høre summende Stemmer, hæse Raab og skarpe Skrig oppe i Luften. Jeg vidste ikke, om det var Vindens Susen i Trætoppene, Trækfugle, der drog forbi, eller mulig Virkningerne af Portvinen, men det Hele havde en underlig spøgelseagtig Kolorit, og i